Gullasch

Gullasch

Af Nanna Simonsen

Det skal du bruge

4-5 personer

Ca. 500 g oksebov eller mager tykkam i tern eller strimler, 2x2x2/6 cm
Salt og peber
1-2 spsk hvedemel
1 spsk olie

3-4 løg (300 g)
2-3 gulerødder (200 g)
1 pastinak (100 g)
1 skive knoldselleri (100 g)
1 stor gul eller rød peberfrugt
4 fed hvidløg

1 pakke sliced bacon, 75 g
1 tsk olie

1 lille dåse tomatpuré
2 spsk. frugt eller vineddike
1 spsk. mild paprika
1 laurbærblad
½ tsk sukker

1 bundt persille

Tilbehør

Groft brød, 250 g


Ca. 1 time 45 minutter


Sådan gør du

Gør alle grøntsager inklusiv hvidløg i stand. Skær løg i tynde både og resten i skiver. Hak hvidløg fint.
Skær bacon i små tern. Varm olie i en gryde ved god varme, tilsæt bacon og lad det brune let.
Skru ned til middel varme, tilsæt grøntsagerne og lad dem sautere let et par minutter.
Tag bacon og grønsager op og kom resten af olien i gryden.

Dup kødet tørt med køkkenrulle, krydr med salt og peber. Sigt mel over kødet.
Skru op til god varme og brun kødet af to gange.
Kasser stegefedtstoffet (hvis der er noget) og læg grønsager og bacon tilbage i gryden.
Tilsæt tomatpuré, ca. ½ liter vand, eddike, paprika, laurbærblad og sukker samt salt og peber.
Vend det godt rundt, læg låg på gryden og sæt den i ovnen ved 160°. Kødet er mørt efter ca. 1 time.
Gryden kan også blive på kogepladen og simre ved svag varme, det tager i så fald lidt længere tid at få kødet mørt.

Hak persille og server som på billedet.

 

Tips

Tilbehør kan også være kartoffelmos eller ris.


energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein: 24%
Kulhydrat: 38%
Fedt: 38%
2100 kJ = 502 kcal
Sund hverdagsmad