Grov kartoffelmos med svampe, grønkål, okseklump og brunet smør med nødder og æble

Grov kartoffelmos med svampe, grønkål, okseklump og brunet smør med nødder og æble

Af voresmad.dk | Efterår, Vinter | Hovedretter | Weekend


Grov kartoffelmos med svampe, grønkål, okseklump og brunet smør med nødder og æble

Tilberedningstid

Ca. 2-3 timer inkl. braisering af kødet - ca. 45 minutter hvis kødet er braiseret

Det skal du bruge

4 personer

Braiseret okseklump
1,5 kg okseklump i store tern
1 spsk olivenolie
140 g koncentreret tomatpure (en stor dåse)
400 g hakkede tomater
3 dl oksebouillon eller vand

Grov kartoffelmos
1 kg små vaskede kartofler
2 spsk olivenolie
1 stort skalotteløg
1 stort bundt krydderurt fx persille, kørvel, purløg, estragon eller løvstikke
1 citron
Salt og peber

Lynstegt okseklump med grønkål og kejserhatte
200 g grønkål
300 g kejserhatte eller andre svampe
2 fed hvidløg
200 g okseklump
1 spsk olivenolie
1 spsk smør

Brunet smør med hasselnødder
3 æbler
1 citron
100 g ristede hasselnødder
100 g smør

Pynt
Evt. skovsyre eller hakket purløg

Sådan gør du

Braiseret okseklump

  1. Skær okseklumpen i store stykker ca. 5x5 cm.
  2. Varm olien op i en stegegryde og brun kødet på alle sider.
  3. Tilsæt tomatpuré og hakkede tomater og lad det sautere med et par minutter.
  4. Tilsæt bouillon eller vand og krydr med salt og peber
  5. Læg låg på gryden, stil gryden i ovnen og tænd på 200 grader. Lad kødet simre i ca. 2 timer eller til det er mørt.

Grov kartoffelmos

  1. Kog kartoflerne møre i saltet vand ca. 15 minutter.
  2. Snit skalotteløget fint. Hak krydderurten fint.
  3. Hæld vandet fra kartoflerne og tilsæt olivenolie, skalotteløg og krydderurter.
  4. Knus kartoflerne med en grydeske eller et piskeris, og rør blandingen til en grov mos, med hele stykker kartoffel.
  5. Smag mosen til med fintrevet citronskal, salt og friskkværnet peber.

Lynstegt okseklump med grønkål og kejserhatte

  1. Rib grønkålen og hak den groft. Skær kejserhattene i mindre stykker. Hak hvidløgene fint.
  2. Skær oksekødet i tynde strimler.
  3. Varm en panden godt op, tilsæt olie og lynsteg kødes i 2-3 minutter. Tag kødet fra panden.
  4. Kom smør og hvidløg på panden. Tilsæt svampe og steg dem ved høj varme
  5. Vend grønkålen med svampene og til grønkålen falder sammen.
  6. Fjern panden fra varmen, vend kødet med grøntsagerne og smag til med salt og peber.

Brunet smør med hasselnødder

  1. Skær æblerne i små tern. Riv citronskallen fint. Hak nødderne meget groft.
  2. Smelt smørret ved middel varme til det begynder at bruse. Lad det blive lysebrunt, uden at det brænder på – hold rigtig godt øje!
  3. Vend hasselnøder, æbler og citronskal i smørret.

Anretning
Anret den grove kartoffelmos i bunden af tallerkener og top med grønkål, svampe og oksekød. Dryp brunet smør med nødder og æble over retten. Pynt evt. med skovsyre eller hakket purløg.

Foto: Sophie Due Rasmussen

Tips

Energifordeling

Næringsindhold pr. person (ca. 365 g af retten):
Protein: 24 g
Kulhydrat: 64 g
Kostfibre: 13 g
Fedt: 52 g
Energi: 3520 kJ (838 kcal)


Energiindhold pr. 100 g:
Protein: 4 g
Kulhydrat: 10 g
Kostfibre: 2 g
Fedt: 8 g
Energi: 555 kJ (132 kcal)