Grønne karbonader med porrer og kartofler i fad

Lækker mad, nem at lave og hele familiens yndlingsret. Beregnet til to voksne og et barn.

Af Sandra Leigh Draznin | Hele året | Hovedretter | Hverdag, Sund hverdagsmad


Grønne karbonader med porrer og kartofler i fad

Tilberedningstid

Ca. 1 time

Det skal du bruge

2 voksne og 1 barn

300 g hakket grisekød 
150 g bønner, frosne
Salt
Peber 
Evt. 1 lille fed hvidløg
50 g hvedemel
1 spsk olie eller 15 g smør

Porrer og kartofler i fad
1-2 porrer
500 g kartofler
4 dl letmælk
1 spsk hvedemel

Sådan gør du

  1. Stil bønnerne til optøning.

Porre- kartoffelfad

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Skær porrerne i tynde ringe og kartoflerne i tynde skiver.
  3. Rør lidt af mælken og melet sammen i en gryde.
  4. Tilsæt resten af mælken og bring det i kog under omrøring.
  5. Tilsæt porrer og kartofler og giv det et opkog.
  6. Rør i gryden, så det ikke brænder på.
  7. Krydr med salt og peber og fordel det i et ovnfast fad.
  8. Sæt fadet i ovnen ca. 30 minutter til kartoflerne er møre. 

Kødet

  1. Hak bønnerne groft, evt. i en hurtighakker, og rør dem sammen med kødet, salt, peber og evt. knust hvidløg.
  2. Form 5 karbonader og vend dem i mel.
  3. Varm fedtstoffet på en pande ved god varme. Brun karbonaderne i 2 minutter på hver side.
  4. Skru ned til middel varme og steg dem færdige 4-5 minutter på hver side.
  5. Eller stil dem i ovnen ca. 10 minutter.

Til spædbarnet 7-9 måneder

  1. Mos porrer og kartofler i en hurtighakker, og tilsæt 1 tsk olie.
  2. Skær en karbonade ud i små stykker uden stegeskorpe. 

Til barnet over 12 måneder

  1. Skær porrer, kartofler og karbonade ud i små stykker og anret dem hver for sig. 

Tips

  • Færdig hvid mælkesovs kan bruges i stedet for selv at koge mælk og mel til en jævning. Porrer og kartofler kan gives nogle minutters opkog i vand, dryppe af og lægges i et ovnfast fad, hvorefter færdig hvid mælkesovs hældes over.
  • Krydr evt. porrer og kartofler i fad med frisk eller tørret timian.
  • Prøv også: Karbonader med stuvede ærter og gulerødder.

Energifordeling

Nu hedder det hakket grisekød. Før hed det hakket svinekød.

 

Næringsindhold pr. person (ca. 880 g af retten) med 6 % fedt i det hakkede kød: 

Energi: 3182 kJ (758 kcal)

Protein: 51 g

Kulhydrat: 84 g

Kostfibre: 11 g

Fedt: 2 g

 

Næringsindhold pr. 100 g med 6% fedt i det hakkede kød: 

Energi: 361 kJ (86 kcal) 

Protein: 6 g

Kulhydrat: 10 g 

Kostfibre: 1 g

Fedt: 21 g

 

Næringsindhold pr. person (ca. 880 g af retten) med 10% fedt i det hakkede kød: 

Energi: 3377 kJ (804 kcal)

Protein: 49 g

Kulhydrat: 84 g

Kostfibre: 11 g

Fedt: 28 g

 

Næringsindhold pr. 100 g med 10% fedt i det hakkede kød: 

Energi: 383 kJ (91 kcal)

Protein: 6 g

Kulhydrat: 10 g

Kostfibre: 1 g

Fedt: 3 g