Det skal du bruge
4 personer
600 g svinekam uden ben og fedtkantSalt og peber
Sommer kornotto
300 g perlebyg, perlespelt eller hvedekerner
1 tsk olie
4 skalotteløg, ca. 100 g
4 dl bouillon
3 spsk eddike
250 g spinat
200 g ærter, bælgede eller frosne
1 bundt persille, kørvel eller dild eller en blanding
Ca. 50 minutter når grillen er varm
Sådan gør du
- Tænd grillen, hvis du bruger kul. Kødet skal grilles ved indirekte varme under låg.
- Krydr kødet med salt og peber.
- Læg kødet midt på risten ved indirekte varme.
- Kom låget på, fuld træk i bund og top. Grill kødet ca. 45 minutter og vend det jævnligt. Brug et stegetermometer, Kødet er mest saftigt, når temperaturen i centrum af kødet er 62-65 grader.
Mens kødet steger laves kornotto.
- Kog perlebyg/-spelt efter anvisningen på pakken.
- Når byggen er kogt: Varm olien på en stor pande - gerne med høje kanter ved middel varme. Steg de finthakkede løg klare. Tilsæt perlebyg.
- Tilsæt bouillon og eddike. Lad det koge til der kun er lidt væske tilbage.
- Tilsæt spinat og ærter og lad dem koge med 1 minut.
- Smag til med salt og peber.
- Tilsæt hakkede krydderurter lige før servering.
Tips
- En del af bouillonen kan erstattes af en pilsner.
- Kødet kan skæres igennem på langs før det grilles i ca. 20 minutter. Vendes jævnligt.