Det skal du bruge
4 personer
300 g kalvefilet eller mørbrad
10 enebær
1 spsk salt
1 spsk sukker
Relish:
100 g radiser
100 g nye gulerødder
25 g kapers, ca. 2 spsk
1 bundt purløg
½ citron
1 tsk honning
1 spsk olie gerne koldpresset rapsolie
Tilbehør
Grovbrød, 200 g
Ca. 30 minutter + 2-3 timers marinering
Sådan gør du
Stød eller hak enebær fint. Bland med salt og sukker.Rul kødet i blandingen og lad det trække i køleskab mindst 2 timer.
Skyl radiser og gulerødder og skær dem i bittesmå tern, 2x2 mm.
Hak kapers groft.
Skyl purløg og hak eller klip det fint.
Vask citronen og riv det gule af skallen. Pres saften af citronen. Bland saft og skal med honning og olie, smag til med salt og peber.
Vend det hakkede grønne i citrondressingen.
Grill kødet på alle sider, så det får rigtig god farve. Det skal stadigvæk være råt i midten, så man skal ikke give det længere end, at det er godt brunet. Tag kødet af og lad det køle af.
Skær kødet i ultra tynde skiver og anret som på billedet.
Tips
- Kødet kan også steges som en roastbeef til 58-60 grader i centrum.