Gode ben - grydestegte ribben

Nem og billig mad får du med disse ribben fra gris eller okse, der er langtidsbraiseret ved svag varme. Tilberedningen giver supermørt kød og en skøn, aromatisk sovs.

Gode ben - ribben

Af Anne Skovgaard-Petersen

Det skal du bruge

4 personer

1½-2 kg ribben
salt og peber
25 g smør
2 laurbærblade
2 løg
saucejævner
evt. kulør

Agurkesalat
1 agurk
1 dl eddike
1 dl sukker


Tilbehør

1 kg kartofler
1 bundt persille

 


Ca. 1¾ time


Sådan gør du

Dup benene tørre med køkkenrulle. Krydr benene med salt og peber. Lad fedtstoffet blive gyldent i en stegegryde ved god varme. Brun benene godt på alle sider ad 2-3 gange. Tilsæt laurbærblade, løg i kvarte og 3-4 dl vand. Lad benene koge ved svag varme under låg 1-1½ time til kødet nemt kan løsnes fra benene ved hjælp af en kniv.

Si skyen, varm den op igen og jævn med saucejævner. Kog saucen igennem og smag til med salt og peber.

Skær agurken i tynde skiver. Bland ingredienserne til marinaden og smag til med salt og peber. Hæld marinaden over agurkeskiverne og lad salaten trække 1-2 timer.

Kog kartoflerne. Drys med hakket persille ved servering.


Tips

  • Benene kan også brunes i ovn ved 225 grader i ca. 30 minutter. Benene færdigsteges i gryde med væske i ca. 1 time.
  • Asier, rødbeder eller agurker kan bruges i stedet for agurkesalat.
  • Saucen kan jævnes med en meljævning.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 26%
Kulhydrat 23%
Fedt 51%
4080 kJ - 970 kcal
Sund hverdagsmad