Fyldte vinblade

Smagfulde vinblade med fyld af grisekød, ris og ristede pinjekerner. Toppes ved servering med saltede citronfileter.

Af Jan Hurtigkarl og Bo Bech | Hele året | Frokost | Gæster, Weekend


Fyldte vinblade

Tilberedningstid

Ca. 2 timer

Det skal du bruge

6 personer

Fyldte vinblade
1 dl ris, fx baldo ris eller risotto ris
3-4 spsk pinjekerner
3-4 spsk store, gule rosiner
6-8 spsk kogt eller stegt grisekød 
salt og peber
2 spsk olie
20-30 vinblade

Saltede citronfileter
2-3 citroner
groft salt

Tilbehør

150 g brød

Sådan gør du

Risene koges i 2½ dl vand i ca. 15 minutter. Pinjekernerne ristes på en tør pande. Kødet skæres i meget små tern. Smag til med salt og peber og evt. andre krydderier. Tilsæt lidt olie, og fyldet er klar.

Vinbladene skylles. Læg 1-2 tsk fyld på hvert vinblad. Rul det tæt sammen. Læg rullerne tæt ved siden af hinanden i en gryde, så de ligger i pres. Tilsæt lidt vand og lad dem stå og simre ved svag varme i ca. 30 minutter. Køl dem evt. ned og stil dem i køleskabe til næste dag. Varm dem lige før servering, evt. i mikrobølgeovn.

Citronerne skæres i fileter og drysses med groft salt lige før servering, hvor de lægges oven på de fyldte vinblade.

Energifordeling

Nu hedder det inderlår af skinke fra gris. Før hed udskæringen skinkeinderlår af skinke fra svin.

 


Næringsindhold pr. stk.  (ca. 130 g pr. stk.):

Energi: 990 kJ (236 kcal)

protein: 6 g

kulhydrat: 31 g

kostfibre: 2 g

fedt: 10 g 

 


Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 750 kJ (179 kcal) 

protein: 5 g

kulhydrat: 5 g

kostfibre: 1 g

fedt: 7 g