Tilberedningstid
Ca. 1 3/4 time, heraf ca. 30 minutter i ovn
Det skal du bruge
3 personer
1 grisemørbrad, ca. 500 g
salt og peber
25 g tørrede tomater evt. i olie
3-4 skiver bacon
3/4 kg kartofler
2½ spsk hvedemel
¼ tsk revet muskatnød
1½ tsk tørret oregano
ca. 3 dl sødmælk
Tilbehør
Kogte bønner, 200 g
Sådan gør du
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Læg dem i et ovnfast fad. Drys mel (brug en lille si) og krydderier mellem lagene og hæld til sidst mælken over kartoflerne. Pres kartoflerne let med bagsiden af en ske, sådan at væden når op til det øverste lag af kartoffelskiverne. Sæt fadet i en kold ovn og tænd på 160 grader. Kartoflerne skal stå i ovnen i ca. 1½ time.
Afpuds mørbraden for sener og bimørbrad - gem bimørbrad. Skær en ca. 3 cm dyb revne på langs i mørbraden. Fyld den med tomater, salt og peber. Fjern senen på bimørbraden, hak den groft, og bland den med fyldet. Læg mørbraden på sammenføjningen i et lille fad, pak baconskiverne tæt omkring den og stil fadet i ovnen ved siden af kartoflerne, når de har stegt ca. 40 minutter. Efter ca. 35 minutter er mørbraden stegt. Bruges stegetermometer skal centrumtemperaturen i kødet være 65-70 grader. Hvis mørbraden er for bleg, grilles den et par minutter. Sluk ovnen og tag kødet ud. Se om kartoflerne er møre. Skær kødet i tynde skiver på skrå ved servering.
Energifordeling
Nu hedder det grisemørbrad. Før hed udskæringen svinemørbrad.
Nu hedder det bacon fra gris. Før hed udskæringen bacon fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 610 g af retten):
Energi: 2707 kJ (645 kcal)
protein: 51 g
kulhydrat: 54 g
kostfibre: 7 g
fedt: 24 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 442 kJ (105 kcal)
protein: 8 g
kulhydrat: 9 g
kostfibre: 1 g
fedt: 4 g