Friske risruller med sprødt grønt og oksekød

Her får du friske risruller fyldt med smag og tekstur fra sprøde grøntsager, sesamstegt oksekød og sauce af hoisin og sorte bønner. Den lille mængde kød på 50 g pr. person er med til at optimere optagelsen af jern og zink fra spinaten og de sorte bønner. Portionsstørrelsen er beregnet til 4 ruller pr. person, billedet viser bare en af rullerne.

Sommer, Hele året | Hovedretter, Kødfaktor


Tilberedningstid

30 minutter

Det skal du bruge

2 personer

Kødet

1 spsk ristet sesamolie

100 g hakket oksekød, 4-7%

75 g babyspinat

1 tsk salt

friskkværnet peber

Grønt

1 stor gulerod, ca. 170 g

½ mango, ca. 130 g

1 stor snackpeberfrugt ca. 155 g

1 avocado, ca. 190 g

8 spsk hoisin sauce

120 g sorte bønner fra dåse

Tilbehør

8 stk rispapir

Sådan gør du

Kødet

  1. Varm olien op på en pande 
  2. Steg det hakkede oksekød ved høj varme
  3. Skyld babyspinaten og tilsæt det til kødet på panden så det falder sammen. Gem evt. halvdelen som friskt og sprødt element i forårsrullen 
  4. Smag til med salt og peber  

Grønt

  1. Skræl gulerod og mango og fjern kernerne fra peberfrugten. Befri avocadoen fra skræl og sten   
  2. Skær mango, peberfrugt og avocado i tynde strimler på ca. 10 cm i længden 
  3. Riv gulerod 
  4. Blend drænede bønner og hoisin sauce til en lind masse  

Servering

  1. Læg alle grøntsagerne på et fad, kød og spinat i en skål og ligeledes saucen
  2. Fyld et fad med koldt vand der passer i diameter til rispapir. Vend kort ét rispapir i det kolde vand og tag den derefter op. Læg den på en glat overflade og fordel kød og grøntsager her på. Top med bønne hoisin sauce inden du folder. Fold de to ender ind over fyldet og fold derefter den lange side ind over fyldet og rul

Tips

  • Frys evt. overskydende oksekød ned i mindre portioner

  • Server family-style så alle selv skal bygge og rulle sin friske forårsrulle   

  • Køb din spinat skyllet og klar til brug

Energifordeling

Næringsindhold pr. person  (ca. 539 g af retten): 

Energi: 3115 kJ (742 kcal)

Protein: 22 g

Kulhydrat: 106 g

Kostfibre: 15 g

Fedt: 23 g

 

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi: 578 kJ (138 kcal)

Protein: 4 g

Kulhydrat: 20 g

Kostfibre: 2,7 g

Fedt: 4,2 g