Tilberedningstid
Ca. 45 minutter
Det skal du bruge
2 personer
Fars til ca. 14 frikadeller
500 g hakket svinekød
1½
tsk salt
½ tsk peber
1 æg
1 løg, 50 g
1-1½ dl mini- eller letmælk
½-1 dl
hvedemel
1½ spsk olie
Persillestuvede
grøntsager
3-4 gulerødder, ca. 250 g
250 g blomkål i
buketter
2 dl grøntsagsbouillon
250 g ærter
majsstivelse
evt. lidt
frisk estragon
1 bundt persille
Sådan gør du
Rør kødet med salt. Tilsæt peber, æg og revet løg. Tilsæt
melet. Rør herefter mælken i.
Varm olien på en
pande ved god varme. Form farsen til frikadeller med en spiseske.
Brun
frikadellerne ca. 2 minutter på hver side, ca. 4 minutter i alt. Skru ned til
middel varme.
Vend - og steg frikadellerne ca. 4 minutter på hver side, ca. 8
minutter i alt, til de er gennemstegte. Servér 4 frikadeller til
middagen.
Skær gulerødderne i meget grove stykker og blomkålen i
buketter. Kog gulerødderne i bouillonen i nogle minutter. Tilsæt blomkålen og
kog et par minutter mere. Tilsæt ærterne og jævn med majsstivelse udrørt i lidt
vand. Smag stuvningen til med salt, peber, et par kviste estragon og hakket
persille.
Tips
- De øvrige frikadeller kan fryses til senere brug til frokost eller middag. En del af farsen kan evt. bruges til kødboller, farsbrød eller farserede peberfrugter.
- 150 g 'Pandestegte frikadeller - max 3 % fedt' pr. person kan bruges i stedet for de hjemmelavede.
- Brug evt. frosne grøntsager til de persillestuvede grøntsager.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
2 frikadeller pr. person indgår i retten
Retten med 6% fedt i det hakkede kød
Protein 31%
Kulhydrat 47%
Fedt 22%
1575 kJ - 375 kcal
Retten med 10% fedt i det hakkede kød
Protein 29%
Kulhydrat 45%
Fedt 26%
1645 kJ - 390 kcal
Ca. 375 g frugt og grønt pr. person.