Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
2 personer
2 dl ris
200 g hakket grisekød, ca. 6% fedt
¼-½ tsk salt
2 løg
½-1 lille chili
1 tsk olie
2 dl kokosmælk, 6-8% fedt
½-1 spsk stærk karrypasta, eller 1 spsk tørret karry
1 lime eller 3 limeblade
Salt og peber
Tilbehør
Grøn salat, frisk koriander og chili i tynde strimler.
Sådan gør du
- Kog risene.
- Rør kødet med salt, 1 finthakket løg, finthakket chili og ½-1 dl vand.
- Form kødet til 8 små frikadeller.
- Varm olien på en pande ved god varme.
- Brun dellerne, skru ned til middel varme og steg dem færdige ca. 5 minutter. Tag dellerne af panden.
- Kom 1 løg i både, karry og kokosmælken på panden.
- Tilsæt knuste limeblade hvis du bruger limeblade som smagsgiver. Lad det simre i ca. 5 minutter.
- Læg de små deller tilbage i saucen, smag til med salt, peber og limesaft, hvis du ikke har brugt limeblade.
Tips
- Resten af kokosmælken kan gemmes i køleskab i et par dage, eller den kan fryses ned til senere brug.
- Hvis der bruges kokosmælk med 18-20% fedt og hakket grisekød med 10% fedt , er energiindholdet 2900 kJ - 690 kcal og fedtenergiprocenten er 41.
- De små deller kan serveres på spid af citrongræs.
- Husk at ryste kokosmælken godt før den åbnes, så kokosmælken bliver ensartet.
- Nu hedder det hakket grisekød. Før hed udskæringen hakket svinekød.
Energifordeling
Næringsindhold pr. person med 6% hakket grisekød (ca. 620 g af retten):
Energi: 2568 kJ (614 kcal)
Protein: 31 g
Kulhydrat: 78 g
Kostfibre: 6 g
Fedt: 19 g
Næringsindhold pr. 100 g med 6% hakket grisekød:
Energi: 416 kJ (99 kcal)
Protein: 5 g
Kulhydrat: 13 g
Kostfibre: 1 g
Fedt: 3 g
Næringsindhold pr. person med 10% hakket grisekød (ca. 620 g af retten):
Energi: 2698 kJ (645 kcal)
Protein: 29 g
Kulhydrat: 78 g
Kostfibre: 6 g
Fedt: 23 g
Næringsindhold pr. 100 g med 10% hakket grisekød:
Energi: 437 kJ (104 kcal)
Protein: 5 g
Kulhydrat: 13 g
Kostfibre: 1 g
Fedt: 4 g