Tilberedningstid
Ca. 45 minutter – men hævning et døgn.
Det skal du bruge
Ca. 12 stk. / 10 personer
Dej:
15 g gær
1 l vand
Ca. 800 g hvedemel
200 g grahamsmel
200 g grovvalsede havregryn
1 tsk salt
Fyld:
4 poser hele mozzarellakugler, a 125 g
5 mellemstore kartofler, 380 g
ca. 300 g kogt/stegt kyllingekød
250 g blomme- eller cherrytomater
Salt og peber
2-3 tsk olie
1 bundt rosmarin
Pynt:
Frisk rucola
Sådan gør du
Lun vandet og opløs gæren heri Tilsæt de øvrige ingredienser og rør det hele sammen.
Lad dejen hæve tildækket i en skål natten over i køleskabet (eller minimum 8 timer).
Læg et stykke bagepapir på en bageplade. Tag en klump dej op, vend den i en smule hvedemel og/eller havregryn og tryk den let med håndfladen, så den forvandles til en tynd foccacia-bund. Læg tyndt skårne skiver frisk mozzarella på.
Skrub en mellemstor kartoffel – lad skrællen sidde på – skær den i tynde skiver, og fordel dem i et tyndt lag oven på mozzarellaen.
Fordel lidt trevlet kyllingekød ovenpå.
Skær tomaterne i tynde skiver og læg dem allerøverst. Drys med lidt salt og peber.
Skyl rosmarin, pil 4 spsk blade af og hak dem. Stænk til sidst med lidt olie og drys med hakket rosmarin.
Lav de øvrige foccaciabrød på samme måde. Bag dem i ovnen ved 220 grader (varmluft) i ca. 20 minutter (alt efter størrelsen på brødene).
Om Foccaciabrød fra Kong Skævtuds skibskøkken
Et populært indslag på middagsbordet i selskab med en god tomatsalat eller en grøn salat, og har du rester tilbage, er de også skønne i børnenes madpakker. Det gode ved dejen er, at du kan have den stående i køleskabet i op til 4-5 dage og løbende tage den portion dej op, du har brug for til at lave et par foccaciabrød til madpakkerne eller middagsmaden. Dejen bliver kun bedre af at stå i køleskabet i nogle døgn.
Tips
- Husk du også kan anvende dejen til at lave en kæmpe-foccacia i en bradepande, hvis du har lyst til at bage én stor i stedet for flere små. De egner sig godt til skolebuffeten, fødselsdagen eller havefesten. Brug samme fremgangsmåde, men bag i stedet foccaciaen i ca. 30-35 minutter. Der bliver to kæmpe-foccaciaer ud af ovenstående opskrift.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 19%
Kulhydrat 55%
Fedt 26%
2895 kJ - 700 kcal