Tilberedningstid
Sous vide 7-8 timer
Det skal du bruge
4 personer
800 g flanksteak
1 tsk salt
Evt. rub
Sådan gør du
Sous vide-forbered kødet
- Puds kødet af.
- Del evt. kødet i 4 stykker, så du får mere stegeskorpe til sidst.
- Dup kødet helt tørt for kødsaft.
- Krydr med salt.
- Brun evt. kødet hårdt på begge sider for at give ekstra stegesmag.
- Køl af.
- Pak og vakuumer.
- Tilbered som ønsket (her er brugt 54°/7:30).
- Gem evt. kødet på køl (se mere under tips).
- Tag kødet ud af posen (posens væske kan bruges til sauce), dup kødet HELT tørt (brug køkkenrulle eller et rent viskestykke) og smør det med lidt madolie.
Grill kødet
- Opvarm grillen til høj varme (250 grader) og lad risten blive gennemvarm. Hvis du har en sizzle zone på grillen, så brug den (gerne hævet eller ved middelhøj varmeindstilling).
- Grill kødet 1 minut på den ene side og drej evt. kødet 90 grader halvvejs for at få krydsstriber. Gentag på den anden side.
Server
Skær kødet i skiver på tværs af fiberretningen (skær evt. på skrå, så skiverne bliver lidt bredere).
Tips
Hvis kødet tilberedes sous vide nogle dage i forvejen (cook-chill):
- Køl posen ned i isvand i ½ time og læg posen på køl i op til 1 uge.
- ½ time før spisetid: Læg posen i et fad med varmt vand fra hanen, skift vandet et par gange.
Du kan se mere om cook-chill i videoen her.
Find forslag til lækkert tilbehør til flanksteak her:
Grillet flanksteak med spidskål og citron
Ølmarineret Flanksteak med sprød salat og rabarberkompot
Energifordeling
-