Flanksteak med Vesterhavsost og blommesirup

Flanksteak med Vesterhavsost og blommesirup

Af Betina Repstock | Hele året | Forretter, Hovedretter, Buffet | Gæster, Fest


Flanksteak med Vesterhavsost og blommesirup

Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

6 personer

1 flanksteak, ca. 800 g
Salt og peber
2 tsk olie

1 dl blommeeddike eller anden frugteddike
2 spsk honning

600 g rucola
200 g Vesterhavsost eller en anden fast ost med god smag

Tilbehør

Spelt- eller durumbrød, 600 g

Sådan gør du

Kog honning og eddike ved god varme i 2-3 minutter. Lad siruppen køle af.

Dup kødet tørt med køkkenrulle.
Varm olie på en pande ved god varme. Brun kødet et minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg færdigt 5-6 minutter på hver side. Skær en flig af kødet og se om det er rosa indeni.

Skyl og tør rucola og fordel den på et stort fad.

Skær kødet i tynde skiver på skrå på tværs af kødfibrene. Fordel kødet på salaten og dryp med blommesirup. Skær tynde skiver af osten og riv flager af den henover. Kværn sort peber på toppen.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein: 30%
Kulhydrat: 36%
Fedt: 34%
2675 kJ - 640 kcal