Tilberedningstid
Ca. 40 minutter
Det skal du bruge
4 personer
Dressing:
1 spsk mayonnaise
1½ spsk kvark, skyr eller græsk yoghurt 1% fedt
1 tsk dijonsennep
Salt og peber
Salat:
50 g blandede spæde salatblade
½ bundt persille, gerne bredbladet
Grillede grøntsager eller rester af sprød salat eller andet grønt:
180 g gulerødder (1-2 stk.)
180 g courgette (1 stk.)
1 bundt forårsløg
2 tsk olie
Flanksteak:
Flanksteak, 6-700 g
2 tsk olie
4 grove rugboller
Sådan gør du
Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag den til.
Skyl, tør og nip salatblade og persille.
Skær gulerødder og courgette i tynde stænger, flæk og halver forårsløgene.
Læg grøntsagerne på et fad og drys dem med lidt salt. Dryp olie over og vend dem grundigt rundt.
Varm en grill- eller almindelig pande op ved god varme. Grill grøntsagerne 1 minut. Vend dem og giv dem 1-2 min. på den anden side. Tag dem af panden.
Dup kødet tørt med køkkenrulle, krydr med salt og peber.
Varm olie på en pande ved god varme. Steg kødet 5-7 minutter på hver side.
Skær kødet på skrå i tynde skiver på tværs af kødfibrene.
Flæk bollerne, varm dem evt. let på hver side på brødrister eller grill, og smør dem med dressingen. Læg bollerne sammen om flanksteak, grøntsager, salat og persille.
Tips
- Du kan med fordel bruge rester af salat eller flanksteak til denne ret. Et godt tip er at bruge rester fra Ølmarineret flanksteak med sprød salat og rabarberkompot.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein: 32%
Kulhydrat: 41%
Fedt: 27%
2490 kJ - 596 kcal