Flæskesteg med sprød svær og frisk rødkålssalat

Velsmagende flæskesteg med sprød svær og frisk rødkålssalat med persille samt kogte kartofler.

Af Pernille Bækgaard | Efterår, Vinter | Hovedretter | Hverdag, Weekend, Sund hverdagsmad


Svinekam med sprød svær og frisk rødkålssalat

Tilberedningstid

Ca. 1½ time

Det skal du bruge

6 personer

1,2 kg flæskesteg af kam fra gris
1-1½ spsk groft salt
4 laurbærblade

Rødkålssalat
½-¼ rødkål, ca. 500 g
salt og peber
1 citron
1 bundt persille - gerne bredbladet

Tilbehør

1,2 kg kartofler

Sådan gør du

Rids sværen helt ned til kødet med ½ cm's mellemrum - undgå at ridse i kødet. Drys med groft salt. Vær omhyggelig med at få salt ned mellem alle sværene. Læg stegen på en rist i bradepanden, så sværen ligger så lige som muligt. Læg sammenkrøllet stanniol eller et stykke skrællet kartoffel under stegen for at få sværen til at ligge helt vandret. Stik et stegetermometer ind midt i kødet. Sæt bradepanden midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 200 grader. Mærk om sværen er sprød, når centrumtemperaturen er 55 grader.

Hvis sværen er sprød
Fortsæt med at stege ved 200 grader, til centrumtemperaturen er 65 grader.

Hvis sværen ikke er sprød
Skru ovnen op på 250 grader, fortsæt med at stege, til stegen har en centrumtemperatur på 65 grader. Hold øje med at sværen ikke bliver for mørk.

Kog kartoflerne.

Snit rødkålen fint og damp den mør med ½ dl vand under låg. Smag til med salt, peber og citronsaft. Vend 1 spsk fedt fra stegen og grofthakket persille i ved servering.

Tips

  • Læg stanniol i bunden af bradepanden, hvis der ikke ønskes sauce - det letter rengøringen.
  • Hæld ½ l vand i bunden af bradepanden, hvis der ønskes sauce. Skum skyen for fedt og jævn med en meljævning eller saucejævner og evt. kulør.
  • Fedtindholdet i en skive flæskesteg halveres, hvis fedtkanten mellem kød og svær skæres fra. Det samme gælder for flæskesteg af nakkekam og ribbenssteg.
  • Se hvordan du får saftig steg og sprød svær med sous vide.

Energifordeling

Nu hedder det flæskesteg, hel af kam fra gris. Før hed udskæringen svinekam, hel af svinekam fra svin.

 


Næringsindhold pr. person  (ca. 485 g af retten). Med fedtkant: 

Energi: 2418 kJ (576 kcal)

protein: 44 g

kulhydrat: 37 g

kostfibre: 5 g

fedt: 27 g

 


Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 498 kJ (119 kcal)

protein: 9 g

kulhydrat: 8 g

kostfibre: 1 g

fedt: 6 g

 


Næringsindhold pr. person  (ca. 470 g af retten). Uden fedtkant: 

Energi: 1758 kJ (419 kcal)

protein: 44 g

kulhydrat: 37 g

kostfibre: 5 g

fedt: 9 g

 


Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 376 kJ (90 kcal)

protein: 10 g

kulhydrat: 8 g

kostfibre: 1 g

fedt: 2 g