Fiskeburger med sesamstegt mørksej

Fiskeburger med sesamstegt mørksej

Af 2gangeomugen.dk | Forår, Sommer | Hovedretter | Hverdag


Fiskeburger med sesamstegt mørksej

Tilberedningstid

Ca. 20 minutter

Det skal du bruge

4 personer

500 g mørksejfilet uden skind
2 spsk sesamfrø
½ agurk
Icebergsalat
1 rødløg
4 burgerboller

Tatarsauce:
2 forårsløg
100 g syltede drueagurker
2 spsk kapers
¼ bundt dild
2 spsk mayonnaise
1 dl skyr
Kartoffelchips fx. salt/vinegar
Salt og peber

Sådan gør du

  1. Snit forårsløg fint, hak drueagurker, kapers og dild groft, vend det hele sammen med mayonnaise og skyr og smag til med salt og peber.
  2. Skær agurken, salaten, og snit rødløget fint.
  3. Skær fisken i 4 stykker, krydr godt med salt og peber og vend stykkerne i sesam.
  4. Steg fisken på en varm pande i olie i ca. 1 minut på hver side.
  5. Lun/grill burgerbollerne, smør dem med tartarsauce og byg en burger med fisk og grønt. Servér med kartoffelchips.

   

Tips

  • Filet af kulmule, kuller eller torsk kan anvendes i stedet for mørksej.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 24%
Kulhydrat 38%
Fedt 38%
1863 kJ – 445 kcal