Fars med tørrede morkler i grøntbouillon med sønderjyske ris

Prøv kokkens lækre efterårsanretning med tørrede svampe, grønt og gris.

Af Erwin Lauterbach | Efterår, Vinter | Hovedretter | Hverdag, Weekend, Sund hverdagsmad, Slankeretter


Fars med tørrede morkler i grøntbouillon med sønderjyske ris

Tilberedningstid

Ca. 1½ time

Det skal du bruge

4 personer

Kød og svampe

250 g hakket grisekød, ca. 6 % fedt 
4-6 tørrede morkler eller andre tørrede svampe, 5 g
10 g smør
½ løg
¾ tsk salt
1/8 tsk peber
1 æg
1 spsk hvedemel
¾ dl mælk
4 portionsforme á ca. 1-1½ dl

Bouillon
2-4 tørrede morkler eller andre tørrede svampe, 5 g
1 spsk rapsolie
½ løg
1 gulerod
1 fed hvidløg
1 porretop, brug en top fra en af de to porrer herunder
1 nellike

Sønderjyske ris
1 dl grødris
2 spsk rosiner

Grøntsager
400 g savoy- eller hvidkålsblade
6 jordskokker eller 1 fennikel
2 porrer
1 løg
1 fed hvidløg
1 citron

Sådan gør du

Kød og svampe

  1. Læg svampene, både dem til farsen og dem til bouillonen, i blød efter anvisningen på pakken.
  2. Dryp dem godt af.
  3. Hak halvdelen af svampene groft.
  4. Hak løget.
  5. Lad smørret blive gyldent på en pande og rist løg og svampe. Afkøl blandingen.
  6. Rør kødet med salt, peber, æg og mel.
  7. Tilsæt mælken og vend løg og svampe i.
  8. Fyld farsen i formene og sæt dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter, til farsen er gennemstegt/gennembagt.

Bouillon

  1. Varm olien i en gryde, rist hele svampe i 2 minutter og brun samtidig det halve løg på skærefladen.
  2. Skær guleroden i 3-4 stykker og tilsæt den sammen med, hvidløg, porretop og nellike - vend det i olien et øjeblik.
  3. Tilsæt ca. ¾ liter vand og kog grøntsagerne møre, så de afgiver smag.
  4. Smag til med salt. Si bouillonen.
  5. Gem morkler og gulerodsstykker.

Sønderjyske ris 

  1. Kog risene i 2 dl vand i ca. 30-45 minutter.
  2. Tilsæt rosiner og hakkede, kogte gulerodsstykker og smag til med salt.
  3. Fyld den varme ris i portionsforme fx æggebægre og lad dem blive kolde før servering.

Grøntsager

  1. Del kålblade og jordskokker i passende stykker.
  2. Skær porrer i ringe, løg i kvarte og hvidløg i tynde skiver.
  3. Skær den gule skal af ¼ citron med en kartoffelskræller.
  4. Kog det hele i en gryde med så meget vand, at det kun lige dækker grydens bund.
  5. Tag grøntsagerne op og server dem i bouillonen sammen med morkler og lidt revet citronskal.

Tips

  • Bouillonen kan smages til med krydderier som timian, bouillonterning eller friske krydderurter efter smag.
  • Farsen kan bages ved lavere temperaturer, hvis ovnen samtidig skal bruges til noget andet. Stik i farsen - når kødsaften er klar, er farsen gennembagt. Bruges et stegetermometer skal centrumtemperaturen være 75 grader.
  • Farsen kan også formes til 8 kødboller med en spiseske. Kog dem i letsaltet vand i ca. 10 minutter.

Energifordeling

Nu hedder udskæringen hakket grisekød. Før hed det hakket svinekød.

 

Næringsindhold pr. person  (ca. 720 g af retten): 

Energi: 1732 kJ (414 kcal)

Protein: 23 g

Kulhydrat: 48 g

Kostfibre: 8 g

Fedt: 13 g

 

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi: 240 kJ (57 kcal)

Protein: 3 g

Kulhydrat: 7 g

Kostfibre: 1 g

Fedt: 2 g