Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
4 personer
500 g hakket svinekød
1-1½ tsk salt
½ tsk
peber
1 æg
1 løg, ca. 50 g
½-1 dl hvedemel
1-1½ dl mælk, fx
minimælk
25 g smør eller margarine
Stuvet
spinat
450 g frosset, hakket spinat
1½ dl minimælk
2 spsk
hvedemel
30 g smør
sukker
muskat
Tilbehør
1 kg kartofler
½ bundt persille
Sådan gør du
Sådan skal du gøre:
Kartofler:
- Skræl kartoflerne
- Kom dem i en gryde og dæk dem med vand, tilsæt 1 tsk salt.
- Koges i ca. 20 minutter til de er møre.
- Hæld vandet fra.
Frikadeller, der bliver ca. 14 stk.:
- Rør kødet med salt, peber og æg i en skål.
- Pil løget. Riv det fint.
- Rør fint revet løg og mel i.
- Rør mælken i til sidst.
Stegning:
- Form farsen med en spiseske. Dyp skeen i koldt vand ind imellem, så hænger farsen ikke på skeen.
- Læg de formede frikadeller på en tallerken.
- Varm halvdelen af fedtstoffet på panden ved god varme til det er gyldent.
- Læg halvdelen af frikadellerne på panden og brun dem ca. 2 minutter på hver side ca. 4 minutter i alt.
- Skru ned til middel varme.
- Steg frikadellerne ca. 4 minutter på hver side, 8 minutter i alt, til de er gennemstegte.
- Tag frikadellerne af panden.
- Kom resten af fedtstoffet på panden, vent til det er gyldent og læg resten af frikadellerne på. Steg dem som de første frikadeller.
- Tag 2 frikadeller fra til madpakken.
Stuvet spinat:
- Kom mælk i en gryde, pisk melet i. Varm blandingen op under piskning.
- Kom smørret i.
- Kom den frosne spinat i.
- Kog spinaten med i sovsen ved svag varme, så den tør op.
- Smag til med salt, peber, sukker og revet muskat.
Tips
- Gem frikadeller til pålæg eller frys dem ned til senere brug.
- Server stuvede gulerødder og ærter eller stuvet hvidkål i stedet for stuvet spinat.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Retten med 6% fedt i det hakkede kød - med 3 frikadeller pr. person
Protein 25%
Kulhydrat 46%
Fedt 29%
2365 kJ - 565 kcal
Retten med 10% fedt i det hakkede kød - med 3 frikadeller pr. person
Protein 22%
Kulhydrat 44%
Fedt 34%
2500 kJ - 595 kcal