Frikadeller med kartofler, sauce og surt

Frikadeller med kartofler, sauce og surt

Af Anne Skovgaard-Petersen

Det skal du bruge

4 personer

500 g hakket svinekød
1-1½ tsk salt
½ tsk peber
1 æg
1 løg, ca. 50 g
½-1 dl hvedemel
1-1½ dl mælk, fx minimælk
25 g smør eller margarine

Sauce
3 dl bouillon fra terning - eller flydende - tilsat vand
2 tsk majsstivelse
eller saucejævner
evt. kulør


 


Tilbehør

1 kg kartofler
syltede agurker, asier, rødbeder eller agurkesalat

Ca. 30 minutter


Sådan gør du

Sådan skal du gøre:

Kartofler:

  1. Skræl kartoflerne
  2. Kom dem i en gryde og dæk dem med vand, tilsæt 1 tsk salt.
  3. Koges i ca. 20 minutter til de er møre.
  4. Hæld vandet fra.

Frikadeller, der bliver ca. 14 stk.:

  1. Rør kødet med salt, peber og æg i en skål.
  2. Pil løget. Riv det fint.
  3. Rør fint revet løg og mel i.
  4. Rør mælken i til sidst.

Stegning:

  1. Form farsen med en spiseske. Dyp skeen i koldt vand ind imellem, så hænger farsen ikke på skeen.
  2. Læg de formede frikadeller på en tallerken.
  3. Varm halvdelen af fedtstoffet på panden ved god varme til det er gyldent.
  4. Læg halvdelen af frikadellerne på panden og brun dem ca. 2 minutter på hver side ca. 4 minutter i alt.
  5. Skru ned til middel varme.
  6. Steg frikadellerne ca. 4 minutter på hver side, 8 minutter i alt, til de er gennemstegte.
  7. Tag frikadellerne af panden.
  8. Kom resten af fedtstoffet på panden, vent til det er gyldent og læg resten af frikadellerne på. Steg dem som de første frikadeller.

Saucen:

  1. Bring boullionen i kog.
  2. Rør majsstivelse ud i koldt vand. Til jævning.
  3. Hæld jævningen i under omrøring, og lad saucen koge nogle minutter.
  4. Smag til med salt og peber.
  5. Tilsæt evt. kulør.

 

Tips

  • Gem frikadeller til pålæg eller frys dem ned til senere brug.
  • Server rødkål, stuvede gulerødder og ærter, stuvet spinat, kogt broccoli eller råkost/salat til retten i stedet for syltede agurker.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Retten med 6% fedt i det hakkede kød

Protein 29%
Kulhydrat 50%
Fedt 21%
2055 kJ - 490 kcal

Retten med 10% fedt i det hakkede kød
Protein 25%
Kulhydrat 46%
Fedt 29%
2250 kJ - 535 kcal

Sund hverdagsmad