Tilberedningstid
Ca. 45 minutter
Det skal du bruge
1 person
2 frikadeller af grisekød
50 g salat
50 g hjemmelavet Thousand Island
200 g kogte kartofler
Frikadeller
16 stk.
500 g hakket grisekød
1½ tsk salt
½ tsk peber
1 æg
50 g løg
2 dl letmælk
60 g (1 dl) hvedemel
Fedtstofmængde efter eget valg - dog mindst 25 g smør eller 1½ spsk olie
Thousand Island dressing
2 dl fromage frais 0,3%
1 tsk engelsk sauce eller Worcestershiresauce
2 spsk tomatketchup
¼-½ fed hvidløg
Salt
Peber
Evt. et stænk tabasco
Sådan gør du
Frikadeller
- Rør kødet med salt. Tilsæt peber, æg og revet løg.
- Tilsæt letmælken lidt ad gangen.
- Rør herefter melet i.
- Lad farsen hvile i køleskab ca. 10 minutter.
- Tilsæt mere væske, hvis farsen bliver for fast.
- Varm fedtstof på en pande ved god varme - smør og margarine skal være gyldent, olie skal være varm.
- Form farsen med en spiseske.
- Brun frikadellerne ca. 2 minutter på hver side, ca. 4 minutter i alt. Skru ned til middel varme.
- Vend - og steg frikadellerne ca. 4 minutter på hver side, ca. 8 minutter i alt, til de er gennemstegte.
Dressing
- Rør alle ingredienser sammen og smag til.
- Lad dressingen trække ½ time.
Tips
- Til 1 person bruges 2 frikadeller. Resten kan fryses til senere brug. Halvdelen af farsen kan også bruges til fx kødboller, farsbrød eller farserede peberfrugter.
- Brug ½ dl dressing pr. person.
- Resten af dressingen kan gemmes et par dage i køleskabet.
Energifordeling
Nu hedder det hakket grisekød. Før hed det hakket svinekød.
Ikke beregnet