Forårsruller med grønt og gris

Opskrift på lækre sprøde forårsruller med fyld af krydret hakket kød af gris. Serveres sammen med friske sprøde grøntsager og ærtedip samt sweet chilisauce og sojasauce som dyppelse.

Af Casper Sobczyk | Forår, Sommer | Hovedretter | Hverdag


Forårsruller med grønt og gris

Tilberedningstid

Ca. 1 time

Det skal du bruge

4 personer

Ærte creme
150 g ærter, friske eller frost
1 spsk citronsaft
½ fed hvidløg
½ tsk salt
Friskkværnet peber
2 spsk creme fraiche, 18%

Friske sprøde grønsager, fx
8 asparges, hvide eller grønne
1 fennikel
8 gulerødder, nye eller snack
200 g slikærter

Forårsruller
400 g champignon
2 løg, 150 g
½ spidskål, 375 g
1 dl olie
400 g hakket gris, ca. 6% fedt
3 spsk sweet chilisauce + 1 dl til servering
2 fed hvidløg
1 tsk salt
Friskkværnet peber
1 spsk hvedemel
3 spsk vand
1 pk forårsrulledej
1 dl sojasauce

 

 

Sådan gør du

  1. Tø ærterne op, hvis de er frosne.
  2. Kom alle ingredienser til ærtecremen i en blender eller stavblender.
  3. Smag til med salt og citronsaft.
  4. Vask og rens grøntsagerne.
  5. Snit fennikel meget tyndt, evt. på et mandolinjern.
  6. Anret grøntsagerne på et serveringsfad som gnavegrønt. Gør evt. plads til en skål med ærtecreme på fadet.
  7. Rens champignon og hak dem.
  8. Pil løgene og hak dem fint.
  9. Rens kålen og snit det i meget tynde strimler.
  10. Varm olie på en stor pande eller wok ved høj varme.
  11. Steg champignon, løg, så kød og til sidst kål.
  12. Bland og smag til med sweet chili, presset hvidløg og salt og peber. Tag af varmen.
  13. Bland hvedemel og vand til en tynd glasur og tag en pensel frem.
  14. Læg en plade forårsrulledej på et skærebræt. Læg en stor spiseskefuld fyld, ca. 5 cm fra et af hjørnerne. Fold dejen over fyldet og rul en gang rundt og fold siderne ind over fyldet.
  15. Pensl spidsen med lidt mel-glasur på det sidste hjørne, og rul dejen rundt så rullen er godt lukket.
  16. Varm olie på en pande ved middel varme og steg rullerne til de er gyldne. Det skal syde, når forårsrullerne kommer ned i olien. Vend rullerne jævnligt.
  17. Server forårsruller med sojasauce og sweet chilisauce og tilbehør af gnavegrønt og ærtedip.

 

Tips

  • Vil du have mere power på smagen kan du bruge en blanding af 1 spsk stærk chilisauce, hakket koriander, 2 fed friskpresset hvidløg og 1 dl sojasauce som dyppelse til forårsrullerne.
  • Opskriften er fra SMÆK PÅ SMAGEN. Se mere på www.smækpåsmagen.dk

Energifordeling

Nu hedder udskæringen hakket grisekød. Før hed det hakket svinekød.

 

Næringsindhold pr. person  (ca. 781 g af retten): 

Energi: 3473 kJ (830 kcal)

Protein: 34 g

Kulhydrat: 91 g

Kostfibre: 13 g

Fedt: 33 g

 

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi: 444 kJ (106 kcal)

Protein: 4 g

Kulhydrat: 12 g

Kostfibre: 2 g

Fedt: 4 g