Tilberedningstid
Ca. ½ time plus bagetid ¾-1½ time
Det skal du bruge
6-8 personer
375 g griselever
125 g spæk
1 løg
1½ spsk hvedemel
1 æg
2½ dl mælk, fx minimælk
1 tsk salt
¼ tsk peber
10 skiver bacon
1 mellem stilk timian, frisk
Sådan gør du
Leverpostej
- Kør lever, spæk og løg en til to gange gennem en kødhakker afhængig af, hvor grov leverpostejen skal være.
- Rør mel, æg, mælk og salt og peber i farsen.
- Hæld leverpostejfarsen op i to ovnfaste skåle a ca. ½ liter. Læg evt. en baconskive ovenpå.
- Bag postejerne i ovnen ved 180 grader til de er lysebrune og gennembagte.
- Bagetiden er 45-60 minutter.
- Brug en kødnål til at se, om de er gennembagt. Kødsaften skal være klar.
- Steg baconskiverne sprøde, og server dem til den lune leverpostej.
- Pynt evt. med lidt frisk timian.
Tips
- Leverpostejen kan fryses i 2 måneder.
- Det giver det bedste resultat at fryse leverpostejfarsen rå, og derefter bage den enten direkte fra fryseren eller efter optøning i køleskab.
Energifordeling
Nu hedder det lever af indmad fra gris. Før hed udskæringen svinelever af indmad fra svin.
Næringsindhold pr. 100 g bagt leverpostej:
Energi: 731 kJ (174 kcal)
protein 12 g
kulhydrat 4 g
kostfibre: 1 g
fedt: 13 g