Det skal du bruge
6 personer
1 kg okseinderlår eller -klump2 tsk salt
½ tsk peber
3 tsk olie
3 løg, 300 g
3 spsk mel
1 ½ dl hvidvin (kan erstattes af bouillon)
3 dl bouillon, vand og terning
1 lille dåse koncentreret tomatpuré, 70 g
1 tsk timian
1½ dl cremefraiche 38 %
2 tsk sennep
600 g græskar
250 g frisk spinat
1½ kg kartofler
1 spsk smør
1 tsk revet muskatnød eller stødt muskat
Ca. 1 time 15 minutter
Sådan gør du
Skær kødet i tern 2x2x2 cm. Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber.Varm 1 tsk olie i en gryde ved god varme. Brun ⅓ af kødet, 2-3 minutter, til det har taget lidt farve.
Tag det op tilsæt 1 tsk olie og brun den næste tredjedel.
Tag kødet op tilsæt 1 tsk olie og brun det sidste kød. Tag det op.
Pil løg og skær dem i både. Steg dem et par minutter i gryden.
Kom kødet tilbage i gryden og drys mel over og rør rundt.
Tilsæt hvidvin og lad det bruse op.
Tilsæt bouillon, tomatpure og timian. Læg låg på og skru ned til svag varme.
Lad retten simre i ca. 15 minutter.
Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker og kog dem møre i vand uden salt.
Hæld vandet fra kartoflerne og tag lidt af kogevandet fra til mosen.
Mos kartoflerne med et piskeris eller en kartoffelmoser. Tilsæt smør og kogevand til en passende konsistens. Smag til med muskatnød, salt og peber.
Skrub græskar rent og skær det i store mundrette stykker. Kom dem i retten og lad dem koge med ca. 15 minutter til alt er mørt.
Rør cremefraiche og sennep sammen og kom det i retten. Varm igennem.
Skyl spinaten og vend den i til sidst og smag til med salt og peber.
Tips
- I stedet for cremefraiche kan du bruge 1 dl syrnet mælkeprodukt blandet med 1 spsk mel. Og så skal retten koge et par minutter.
- Riv parmesan i mosen eller bland rodfrugter i mosen.