Det skal du bruge
4 personer
Dhal
200 g økologiske røde linser
1 ds. hakkede tomater
1 ds. kokosmælk
5 dl grøntsagsbouillon
1 løg
3 fed hvidløg
2 tsk. garam masala
1 tsk. gurkemeje
½ rød chili
1 spsk. ingefær
Salt
Garam masala
12 sorte peberkorn
8 stk. grønne kardemomme kapsler
8 nelliker
1 lille stang kanel
1 tsk. muskatnød
1 spsk. korianderfrø
1 spsk. spidskommen frø
Naan
50 g olie
10 g gær
1 dl lunken vand
1 dl plantebaseret alternativ til yoghurt naturel
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
350 g mel
2 tsk. nigellafrø
Olie til stegning
Raita
4 dl plantebaseret alternativ til yoghurt naturel
½ agurk
5 blade mynte
4 cherrytomater
1 tsk. spidskommen
½ lime (saft)
¼ tsk. salt
Ca. 2 timer
Sådan gør du
Naan
- Opløs gær og sukker i vandet.
- Kom olien, det plantebaserede alternativ til yoghurt og salt i gærblandingen.
- Rør melet i lidt efter lidt, mens det æltes.
- Ælt dejen, til den er glat og smidig (5-10 minutter) (tilsæt evt. mere mel hvis det er nødvendigt).
- Kom et klæde over dejen og lad det hvile i 2 timer.
- Del dejen i 8-10 klumper.
- Kom lidt olie på en pande.
- Rul dejen tyndt ud, og kom den på panden – de må gerne se rustikke ud.
- Steg brødet ca. 3 minutter på hver side, til de er gyldne.
- Drys med nigellafrø.
Garam Masala
- Alle ingredienser varmes på en pande og blendes, når det er afkølet.
Raita
- Flæk agurken og skær tomaterne i kvarte.
- Fjern den “våde” del af både agurken og tomaterne. Og hak agurk og tomat i små tern.
- Hak mynten.
- Bland det hele sammen og stil på køl, til det skal bruges.
Dahl
- Løg, hvidløg, chili og ingefær rives eller hakkes fint.
- Varm lidt olie i en gryde, og kom løg, hvidløg, chili og ingefær i.
- Tilsæt gurkemeje og garam masala og lad det svitse af i et minut.
- Skyl linserne i en sigte.
- Kom linser, fond, tomat og 1 tsk salt op i gryden. Lad det hele simre under omrøring i 35-40 minutter.
- Smag til med salt og server med naan og raita.