Den slanke chili con carne

Den slanke chili con carne

Af Vibeke Lehn

Det skal du bruge

2 personer

300 g kalveklump i tern, 2 x 2 x 2 cm
Salt og peber
2 tsk olie
1 stort løg
1 fed hvidløg
1 rød chili
1-2 peberfrugter, ca. 200 g
1 dåse flåede tomater
1 stang kanel
½ dåse røde kidney-beans
Evt. 2-3 dl bouillon
Frisk koriander eller persille

ca. 1 time


Sådan gør du

Hak løg, knus hvidløg. Halver chilien og fjern kerner og mellemvægge. Hak den fint og skær peberfrugt i tern.
Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Lad olien blive varm i en sauterpande eller gryde ved god varme. Kom kødet i, når olien er varm nok og brun det på alle sider.
Kom de klargjorte grøntsager i panden og svits dem kort. Hæld tomater ved og læg kanelstangen i.
Kog ved svag varme i ca. 45 minutter, til kødet er mørt. Afdryp bønnerne og kom dem i.
Tilsæt evt. bouillon, smag til med salt og peber og varm retten igennem.

Tips

  • Hakket kød kan bruges i stedet for kød i tern.
  • Andre grøntsager som fx squash, gulerod eller blegselleri kan også bruges.
  • Persille kan bruges i stedet for koriander.
  • Den hele chili med kerner kan tilsættes, hvis man ønsker retten meget stærk.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 47%
Kulhydrat 28%
Fedt 25%
1425 kJ – 340 kcal

Ca. 300 g frugt og grønt pr. person.

6 om dagen logo

Sund hverdagsmad