Tilberedningstid
Ca. 2 timer og tid til afkøling
Det skal du bruge
4 personer
600 g Filet Royal
salt
peber
¾ l mælk
2-3 kviste timian
2-3 kviste rosmarin
1 æble, gerne Ingrid Marie
Marinade
2 spsk æbleeddike
6 spsk rapsolie
150 g rødkål
400 g rødbeder
½-1 rødløg
Pynt
Bredbladet persille
Tilbehør
Brød
Sådan gør du
Kødet
- Skær Filet Royal igennem på langs og krydr med salt og peber.
- Læg kødet i et ovnfast fad eller en sandkageform.
- Hæld mælk over kødet og læg timian og rosmarin ved.
- Dæk fadet med stanniol og stil det i ovnen i 40-45 minutter ved 180 grader. Bruges et stegetermometer skal kødet have en centrumtemperatur på 65 grader.
- Tag kødet ud af ovnen og lad det afkøle.
- Stil det evt. i køleskab til næste dag.
- Skær kødet i tynde skiver og læg det på et fad. Skær æblet i små tern og fordel dem over kødet. Hæld resten af marinaden over.
Marinade og grønt
- Rør marinaden sammen. Smag til med salt og peber.
- Kog rødbederne og gnid skrællen af.
- Snit rødkål og rødløg fint og riv rødbederne groft. Kom det i en skål og hæld 2/3 af marinaden over. Lad salaten trække i marinade i ca. 45 minutter før servering.
Energifordeling
Nu hedder det Filet Royal af grisekam. Før hed udskæringen Filet Royal af svinekam.
Næringsindhold pr. person (ca. 600 g af retten):
Energi: 2387 kJ (570 kcal)
Protein: 46 g
Kulhydrat: 38 g
Kostfibre: 7 g
Fedt: 25 g
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 398 kJ (95 kcal)
Protein: 8 g
Kulhydrat: 6 g
Kostfibre: 1 g
Fedt: 4 g