Côte de boeuf – sous vide og grill

Côte de boeuf (ribeye med ben som på en kotelet) bliver saftigt med denne foreslåede sous vide tilberedning, og er et fedtmarmoreret kødstykke med markant oksekødssmag, der er lige til at dele med familien.

Af Karsten Tanggaard | Sommer | Hovedretter | Grill, Gæster, Grill


Côte de boeuf sous vide og grill

Tilberedningstid

Sous vide: 6 timer

Det skal du bruge

4 personer

1-1,2 kg côte de boeuf
1 lille spsk salt, (10 g) 

Sådan gør du

Sous vide-forbered kødet

  1. Tør kødet af.
  2. Fordel saltet på kødet.
  3. Vakuumer ved maksimalt vakuum.
  4. Tilbered som ønsket (her er brugt 55 grader/6:00).
  5. Gem evt. kødet på køl (Se mere under tips).
  6. Tag kødet ud af posen, dup det HELT tørt, og smør med lidt madolie.

Grill kødet

  1. Opvarm grillen til høj varme (250 grader) og lad risten blive gennemvarm. Hvis du har en sizzle zone på grillen, så brug den (gerne hævet eller ved middelhøj varmeindstilling).
  2. Grill kødet 2 minutter på den ene side og drej evt. kødet 90 grader halvvejs for at få krydsstriber. Gentag på den anden side.

Server

  1. Skær 1/2-1 cm skiver i skrå snit (så man skærer mest muligt på tværs af fibrene), skær evt. benet fra først så resten lettere kan udskæres.
  2. Drys flagesalt på kødet.

 

Tips

Hvis kødet tilberedes sous vide nogle dage i forvejen (cook-chill):

  1. Køl posen ned i isvand i ½ time og læg posen på køl i op til 1 uge.
  2. ½ time før spisetid: Læg posen i et fad med varmt vand fra hanen, skift vandet et par gange.

Du kan se mere om cook-chill i videoen her.  

Find forslag til lækkert tilbehør til Côte de boeuf her:

Asparges, grønne - sous vide

Gulerødder - sous vide

Ratatouille - sous vide

Grillet bøfsalat med sommergrønt

Grillspyd med okse eller kalv, friske urter og majs

Svinekam på grill med grøn sommerkornotto

Energifordeling

-