Tilberedningstid
Ca. 45 minutter
Det skal du bruge
4 personer
2 dobbelte oksebøffer (højreb) (også kaldet côte de boeuf)
mel
salt og peber
2 tsk olie
Hvidløgsmos
6 fed hvidløg med skal
6 store kartofler
20 g smør
2 1/2-3 dl minimælk
salt og peber
Bruchetta
2-3 store tomater
4 spsk basilikumblade
2 tsk fin olivenolie
1 tsk balsamicoeddike
1-2 tsk groft salt
4-8 skiver filonebrød 1 cm tykke
1-2 fed hvidløg
Sådan gør du
Vend bøfferne i mel og krydr dem med salt og peber. Brun dem ved god varme på en pande i olien.
Læg bøfferne i et ovnfast fad, drys med salt og peber og sæt fadet i en 200o varm ovn 20-25 min.
Rist de hele hvidløgsfed i en dyb tør pande ved jævn varme i 10 min. Vend dem jævnligt, så de bliver helt brune overalt. Lad dem køle af. Fjern skallen og mos hvidløgene med en gaffel.
Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Kog dem ca. 10-15 min. til de helt møre. Lad kartoflerne dryppe af, kom dem tilbage i gryden med smørret. Pisk massen grundigt sammen med den evt. varme mælk. Hæld mælken i lidt ad gangen til mosen er tyk og cremet. Kom hvidløgsmosen i og smag til med salt og peber.
Hak tomater og basilikum, og bland godt med olie, balsamico og salt. Rist brødskiverne i ovn eller på brødrister og gnid dem straks med hvidløg på den ene side. Skær dem igennem på skrå, hvis de er meget store. Fordel tomatblandingen på og server straks.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 33%
Kulhydrat 39%
Fedt 28%
2913 kJ - 690 kcal