Tilberedningstid
35 minutter
Det skal du bruge
3 personer
Syltede rødløg
70 g rødløg
1 dl eddike
½ dl vand
2 spsk sukker
Marinade
3 spsk soya sauce
1 finthakket lille fed hvidløg
1 lime, ubehandlet
15 g revet ingefær
1 spsk flydende honning
Andet tilbehør
2 dl quinoa
75 g babyspinat
1 stor gulerod, ca. 200 g
200 g aspargesbroccoli
1 håndfuld hasselnødder, ca. 45 g
Kød
1 spsk olie
100 g bøf skåret af oksetyksteg, ca. 1½ cm tyk
Sådan gør du
Syltede rødløg - dagen før
- Skold en beholder eller et glas der kan tåle varme og som kan slutte tæt
- Rens og skær rødløg i tynde skiver (evt. på et mandolinjern). Læg skiverne i beholderen
- Kog eddike, vand og sukker i en lille gryde i 5 minutter
- Hæld den varme syltelage over rødløgene og lad det stå på køkkenbordet til afkøling
- Når afkølet, sættes de på køl
Marinade
- Riv skal og pres saften fra lime
- Bland alle ingredienserne i en skål
Andet tilbehør
- Kog quinoaen som anvist på pakken. Stop kogningen når de er al dente. Held evt. overskydende vand fra og tilsæt ca. halvdelen af marinaden til den kogte quinoa, bland og lad det trække
- Skyl babyspinaten
- Skræl gulerod og riv den groft på et rivejern
- Blancher aspargesbroccoli kort
- Rist hasselnødderne hele på den pande du har tænkt dig at stege kødet på. Når skallen begynder at falde af og nødderne får lidt farve, tager du dem af varmen
- Hak nødderne groft, når de er kølet og afskallet
Kød
- Varm panden med olie. Brun kødet 1 minut på hver side. Det skal syde. Steg i ca. 2 min på hver side, tag kødet af og lad det hvile i ca. 5 min
- Skær kødet i tynde skiver
Servering
- Placer quinoaen i bunden af en dyb tallerken. Tilføj nu aspargesbroccoli, spinat, revet gulerod og kød og hæld resten af marinaden over. Top med syltede rødløg og drys med hasselnødder
Tips
- Babyspinaten kan købes skyllet og klar til brug
- Udskift for eksempel quinoaen, med ris, nudler eller anden passende kulhydrat kilde
- Køb evt. syltede rødløg på glas. Syltede rødløg kan holde sig mindst 14 dage i køleskabet.
- Hasselnødder kan købes afskallede
- Steg evt. spinaten af på panden fra kødet. Det giver smag og så fylder det mindre
- Alle former for veltilberedt kød eller fisk kan bruges i retten
Energifordeling
Næringsindhold pr. person (ca. 431 g af retten):
Energi: 1687 kJ (402 kcal)
Protein: 21 g
Kulhydrat: 44 g
Kostfibre: 12 g
Fedt: 13 g
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 392 kJ (93 kcal)
Protein: 4,9 g
Kulhydrat: 10 g
Kostfibre: 2,8 g
Fedt: 3,1 g