Colaglaserede kinder, tomatgelé og peber nougatine

Delikat kokkeret med colaglaserede grisekæber, karamelliseret tomatgelé og peber nougatine. Velegnet til gæster.

Af Paul Cunningham | Hele året | Hovedretter | Gæster, Weekend


Colaglaserede kinder, karamelliseret tomatgelé og peber nougatine

Tilberedningstid

Ca. 1¾ time

Det skal du bruge

5 personer

1 kg grisekinder/kæbeklumper
salt og peber
1 spsk olie
2½ dl hønsefond
1 dl rødvinseddike
2½ dl cola

Karamelliseret tomatgelé
1 dl sukker
3 tomater
1 løg
2 fed hvidløg
2 dl rødvins- eller hindbærvineddike
6 blade husblas pr. ½ l væske

Pebernougatine
½ dl sukker eller glukosesirup
peber

Tilbehør

Brød

Sådan gør du

Kødet

  1. Dup kinderne tørre med køkkenrulle og krydr med salt og peber. 
  2. Brun dem i olie i en stegegryde.
  3. Tilsæt hønsefond, eddike og cola. Kog til kinderne er møre ca. 1¼ time.
  4. Tag kødet op. Kog skyen ind til ½ l.
  5. Smag til salt og peber.
  6. Glasér kinderne i den indkogte sky.

Karamelliseret tomatgelé

  1. Smelt sukkeret i en gryde til det er lysebrunt. 
  2. Tilsæt hakkede tomater, løg og hvidløg. Vend det i karamellen.
  3. Tilsæt eddike, salt og peber og kog det i 20 minutter.
  4. Si væsken og smag til med salt og peber. 
  5. Udblød husblasen i koldt vand i 5 minutter.
  6. Tag husblasen op og knug vandet af den. Kom husblasen i væsken og rør til den er smeltet.

Pebernougatine

  1. Smelt sukkeret. Det må ikke blive mørkt. Kog det i ca. 5 minutter.
  2. Tilsæt en smule koldt vand hvis sukkeret bliver for varmt.
  3. Hæld det smeltede sukker ud på bagepapir i et meget tyndt lag. Drys straks med groftkværnet peber.
  4. Lad sukkeret stivne.

Anretning

  1. Læg tomatgeléen i bunden af små portionsskåle og læg kødet, som har stuetemperatur, ovenpå.
  2. Bræk pebernougatinen i stykker og læg dem på kødet.
  3. Smelt med en gasbrænder lige inden servering. 

Energifordeling

Nu hedder det grisekinder/grisekæber. Før hed udskæringen svinekinder/svinekæber.

 

Næringsindhold pr. person  (ca. 480 g af retten): 

Energi: 2079 kJ (497 kcal)

Protein: 44 g

Kulhydrat: 48 g

Kostfibre: 2 g

Fedt: 12 g

 

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi: 430 kJ (103 kcal)

Protein: 9 g

Kulhydrat: 10 g

Kostfibre: 0 g

Fedt: 2 g