Chili con carne som slankeret

Chili con carne som slankeret

Bente Nissen Lundsgaard

Af Bente Nissen Lundsgaard

Det skal du bruge

4 personer

400 g hakket svinekød, oksekød, kalvekød eller kylling, ca. 10% fedt
3-4 løg
Evt. 2-3 fed hvidløg
1 dåse flåede, hakkede, tomater
1 dåse tomatkoncentrat, ca. 70 g
2 dl bouillon
1 spsk tørret oregano
1 tsk paprika
½ tsk stødt spidskommen
1 spsk syltede jalapeno chili og 1 spsk lage
½-1 tsk stødt kanel
1 dåse kidneybønner
Salt og peber
Tilbehør
Evt. koriander eller persille

Ca. 30 minutter


Sådan gør du

Pil løgene og skær dem i tern. Sæt en gryde på god varme. Kom kød, løg og evt. presset eller hakket hvidløg i gryden, vend det, til kødet har skiftet farve. Kom de øvrige ingredienser, undtagen bønner, i gryden.

Lad retten koge under låg ved svag varme ca. 15 minutter. Rør i gryden jævnligt.
Kom bønnerne i en si, og overbrus dem med koldt vand. Afdryp dem, og kom dem i gryden. Kog retten igennem og smag til med salt, peber og krydderier.
Pynt evt. med skyllet koriander eller persille.

Tips

  • Hvis portionen er for stor, kan du opbevare resten tildækket i køleskab. Eller du kan fryse retten ned i fryseegnet emballage og gemme den i ca. 3 måneder ved minus 18 grader.

energifordeling

Energifordeling og –indhold pr. person
Protein 33%
Kulhydrat 36%
Fedt 32%
1620 kJ - 385 kcal
Sund hverdagsmad