Tilberedningstid
Ca. 1 time plus 10-12 timer til iblødsætning
Det skal du bruge
4 personer
4 schnitzler af inderlår fra gris, 1½ cm tykke, a ca. 125 g
1 spsk olivenolie
Cajun-blanding
1 tsk Colmans sennepspulver
2 tsk stødt paprika
1 tsk stødt cayennepeber
1 tsk hvidløgspulver
1 tsk stødt sort peber
¼ tsk stødt spidskommen
1 tsk fint salt
Bønnesalat
125 g hvide bønner
125 g kidney bønner
2 fed hvidløg
1 løg
2 laurbærblade
2 tsk salt
250 g grønne bønner
2 spsk olivenolie
2 spsk sherry vineddike eller anden eddike
Marinerede rødløg
3-4 rødløg
½ dl sherry
½ dl sukker
Sådan gør du
Bønnesalat
- Læg de tørrede bønner i blød i rigeligt koldt vand 10-12 timer i køleskab - hver slags for sig.
- Kog dem i to gryder med frisk koldt vand, hvidløgsfed, halve løg, 1 laurbærblad i hver gryde og salt.
- Lad dem koge til de er møre - ca. 45 minutter - se emballagens anvisning.
- Hæld bønnerne i en sigte.
Marinerede løg
- Skær hvert rødløg i 4-5 skiver, sæt evt. en tandstikker i hver skive for at holde ringene sammen.
- Varm sherryen og opløs sukkeret heri.
- Hæld marinaden over løgskiverne.
- Lad dem trække i 20 minutter. Vend evt. løgene efter 10 minutter.
- Tag løgene op og steg dem på en varm teflonpande ved middel varme i alt ca. 6 minutter.
- Læg dem i et fad og hæld marinaden over igen.
Bønnesalat, fortsat
- Rens de grønne bønner og kog dem i letsaltet vand 3-4 minutter.
- Vend de tre slags bønner i olie og vineddike.
- Smag til med salt og peber og servér dem varme, lune eller kolde.
Cajun schnitzler
- Bland alle krydderierne til Cajun-blandingen.
- Dup kødet tørt med køkkenrulle.
- Drys schnitzlerne med Cajun-blandingen.
- Varm olien på panden ved kraftig varme.
- Brun hurtigt schnitzlerne på begge sider.
- Skru ned til middel varme og steg dem færdige 1½-2 minutter på hver side til de er lige netop gennemstegte.
Tips
- Krydderiblandingen er stærk. Hvis man ønsker en mindre stærk blanding, sættes mængden cayennepeber og sort peber ned til ½ tsk.
Energifordeling
Nu hedder det schnitzel fra gris. Tidligere hed udskæringen skinkeschnitzel fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 560 g af retten):
Energi: 2316 kJ (551 kcal)
protein: 44 g
kulhydrat: 52 g
kostfibre: 16 g
fedt: 15 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 415 kJ (99 kcal)
protein: 8 g
kulhydrat: 9 g
kostfibre: 3 g
fedt: 3 g