Culotte af gris i fad med rosenkål og kartofler

Culotte af gris i fad med rosenkål og kartofler

Mikkel Karstad

Af Mikkel Karstad

Det skal du bruge

4 personer

1 culotte af gris, ca. 750 g
1 tsk salt
Peber
700 g kartofler
400 g rosenkål
2 løg, ca. 200 g
2 fed hvidløg
15 kviste timian
2 tsk olie
½ citron, usprøjtet
1½ dl vand

Ca. 1 time og 30 minutter


Sådan gør du

Dup skinkeculotten tør med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm en pande op ved god varme og brun fedtsiden først. Brun hurtigt culotten på alle sider, 4-5 minutter i alt.

Vask kartofler grundigt. Skyl rosenkål og pil de yderste blade af. Pil løg og hvidløg. Skær kartofler og løg i tern på ca. 1x1 cm, halvér rosenkål og hak hvidløg. Kom i et ildfast fad. Skyl og hak timian. Vend grøntsager og kartofler med timian (gem halvdelen til grisen og en smule til anretningen), salt, peber og olie.

Skyl citron, riv skallen og pres saften. Læg culotten ovenpå grønsagerne og dryp med citronsaft, revet citronskal og hakket timian. Hæld vand ved.

Steg i ovnen ved 160 grader i ca. 1 time. For at lave en sikker vinder – brug et stegetermometer. Centrumtemperaturen skal være 62-65 grader.

Skær culotten i skiver fra det lave hjørne og server med grøntsager og kartofler. Drys med lidt salt og frisk timian på toppen.

 

Opskriften er fra SMÆK PÅ SMAGEN. Se mere på smækpåsmagen.dk.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 38 %
Kulhydrat 36 %
Fedt 26 %
1995 kJ – 475 kcal
Sund hverdagsmad