Brændende kærlighed

Superlet aftensmad, som alle elsker. Her er en nem opskrift på brændende kærlighed. Den luftige kartoffelmos anrettes med bløde, gyldne løg, sprøde bacontern og rødbeder i denne enkle version af den klassiske hverdagsret.

Af Anne Skovgaard-Petersen | Efterår, Vinter | Hovedretter | Hverdag, Sund hverdagsmad


Brændende kærlighed

Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

4 personer

250-300 g røget bacon eller bryst fra gris, stegestykket 
3 store løg

Kartoffelmos:
1¼ kg melede kartofler
1½-2 dl mælk, fx minimælk
25 g smør
Salt og peber

Tilbehør

100 g rødbeder

Sådan gør du

Kartoffelmos:

1. Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker.
2. Kom kartoflerne i en gryde og dæk dem med vand.
3. Kog dem ca. 20 minutter til det er godt møre.
4. Hæld vandet fra kartoflerne, men gem ca. 1 dl.
5. Mos kartoflerne med en håndmixer eller en kartoffelmoser.
6. Varm mælken i en gryde.
7. Rør den varme mælk og kartoffelvandet i kartoffelmosen, så den bliver tilpas lind.
8. Kom smørret i og smag til med salt og peber.


Bacon og løg:

1. Skær bacon i små tern.
2. Pil løget og skær det i skiver.
3. Rist baconternene sprøde på en pande.
4. Læg baconternene over på et stykke køkkenrulle, så de kan dryppe af.
5. Steg løgene gyldne og møre.

Servering:

Bacon/løg blandingen hældes over kartoffelmosen. Hæld evt. lidt af stegefedtet over retten.

Tips

  • Brug en kartoffelstøder eller purépresser til at mose kartoflerne med.
  • Ristede æbletern kan blandes med bacon og løg.

Energifordeling

Nu hedder det bryst, stegestykke med ben af bryst fra gris. Før hed udskæringen svinebryst, stegestykke med ben af svinebryst fra svin.

 


Næringsindhold pr. person (ca. 600 g af retten) uden tilsætning af ekstra stegefedt: 

Energi: 2479 kJ (590 kcal)

protein: 21 g

kulhydrat: 75 g

kostfibre: 8 g

fedt: 21 g

 


Næringsindhold pr. 100 g uden tilsætning af ekstra stegefedt: 

Energi: 407 kJ (97 kcal)

protein: 3 g

kulhydrat: 12 g 

kostfibre: 1 g

fedt: 4 g