Tilberedningstid
Ca. 50 minutter
Det skal du bruge
4 personer
Kartoffelmos
1 kg bagekartofler (andre melede kartoffelsorter kan også bruges)
Ca. 2½ dl letmælk
Ca. 20 g smør
Salt
1 knivspids hvid peber
Bacon, løg og grøntsager
2 løg
2 tsk olie
1 stor rødbede
1 bundt grønne asparges, 150 g eller aspargesbroccoli
150 g bacon
1 bundt persille
Sådan gør du
- Skræl kartofler og skær dem i mindre tern. Sæt dem over til kogning.
- Pil løg og skær dem i tern.
- Varm olie på en pande ved god varme og steg løg gyldne. Tag dem af panden.
- Skræl rødbede, og skær i små tern.
- Knæk den nederste træde ende af asparges og skær dem over et par gange.
- Skær bacon i små tern.
- Hak persille groft.
- Steg bacon sprødt og tag det af panden.
- Steg rødbeder i baconfedtet i ca. 10 minutter, tilføj asparges og steg et par minutter.
- Kom løg og bacon tilbage på panden.
- Smag til med salt og peber.
- Hæld vandet fra kartoflerne, når de er kogt godt møre.
- Mos kartoflerne med en kartoffelmoser eller håndmikser.
- Tilsæt mælk og smør til mosen, indtil den har en passende konsistens. Smag til med salt og hvid peber.
Tips
- Rodfrugter som pastinak, persillerod eller jordskokker kan bruges i stedet for rødbede.
- Hvis de grønne asparges ikke er i sæson, kan der anvendes aspargesbroccoli (broccolini) i stedet.
- Læs mere på temasiden: Et grønnere alternativ til 10 klassiske opskrifter, hvor vi løfter sløret for, hvordan vi ved hjælp af simple ændringer kan gøre 10 klassiske opskrifter grønnere – uden at ændre på smagen.
Energifordeling
Nu hedder det bacon af gris. Før hed udskæringen bacon af svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 530 g af retten)
Energi: 2049 kJ (490 kcal)
protein: 17 g
kulhydrat: 57 g
kostfibre: 7 g
fedt: 20 g
Næringsindhold pr 100 g:
Energi: 389 kJ (93 kcal)
protein: 3 g
kulhydrat: 11 g
kostfibre: 1 g
fedt: 4 g
670 g frugt og grønt i retten / ca. 170 g pr. person.