Bov af gris i aromatisk bouillon med jordskokker

Velsmagende simreret med bov af gris i aromatisk bouillon med jordskokker, rosenkål og stikkelsbær. Opskriften er beregnet til 10 personer.

Af KBH Madhus | Efterår | Hovedretter | Fest, Gæster, Weekend


Bov af gris i aromatisk bouillon med jordskokker

Tilberedningstid

Ca. 4 timer heraf 1 times arbejdstid

Det skal du bruge

10 personer

Grøntsager
1 kg jordskokker 

Kødet
1 bov af gris (4 kg på ben)
1 spsk enebær
2 spsk salt
½ l øl
1 l æblemost

Bouillon 
1 l stegt hønsefond eller lignende
50 g kombu tang
½ dl æbleeddike

Estragonolie 
2 bundt estragon
3 dl vindruekerneolie

Grøntsager, fortsat 
600 g rosenkål
200 g stikkelsbær

Tilbehør
10 tynde skiver fuldkornsbrød

Sådan gør du

Grøntsager

  1. Skrub jordskokkerne rene og bag dem i ovnen ved 150 grader i 2 timer. 

Kødet

  1. Knus enebær og salt i en morter, gnid boven i krydderiblandingen og sæt kødet i ovnen ved 150 grader i 2 timer. 
  2. Skru ovnen ned til 130 grader og steg videre i 3 timer. 
  3. Dryp løbende øl og most over boven, mens den steger og bruner. 

Bouillon

  1. Hæld stegeskyen op i en gryde, skum overfladen for fedt og tilsæt hønsefond, tang og eddike.
  2. Smag til med salt. 
  3. Lad bouillonen koge i 30 minutter og sigt tangen fra. 

Kødet, fortsat

  1. Pluk kødet fra benet i store stykker. 

Estragonolie

  1. Pluk estragon fra stilkene og blend med vindruekerneolien på en Thermomix ved 50 grader eller i en normal blender på højeste hastighed i cirka 5 minutter, så den opnår en temperatur på 50 grader. 
  2. Sigt olien og sæt den på køl.

Grøntsager, fortsat

  1. Pluk rosenkål i blade (du kan også snitte kålene, hvis tiden ikke er til at plukke dem). 
  2. Halver stikkelsbærrene. 

Servering

  1. Anret bouillonen i dybe tallerkener med jordskokker, gris, rosenkålsblade og stikkelsbær og dryp med estragonolie. 
  2. Server groft brød til. 

Energifordeling

Nu hedder det bov fra gris. Før hed udskæringen bov fra svin.

 

Næringsindhold pr. person  (ca. 650 g af retten): 

Energi: 2908 kJ (692 kcal)

protein: 27 g

kulhydrat: 51 g

kostfibre: 8 g

fedt: 40 g

 

Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 448 kJ (107 kcal)

protein: 4 g

kulhydrat: 8 g

kostfibre: 1 g

fedt: 6 g