Tilberedningstid
Ca. 1 time
Det skal du bruge
4 personer
Fars:
400 g hakket okse- eller kalvekød, 8-12 % fedt
2 skiver franskbrød
Salt
1 dl mælk
1 løg
2 æg
5 kviste merian, eller 1 tsk. tørret oregano
Peber
1 l vand, til kogning
1 spsk salt
600 g knoldselleri
3 spsk majsstivelse
1 bundt bredbladet persille
Evt. 1 dl piskefløde
Sådan gør du
Pil franskbrødsskiverne i stykker og lad dem trække i mælken ca. ½ time.
Rør kødet sejt med saltet. Pil og riv løget. Kom løg, krydderurter, æg, brød/mælk og peber i skålen. Rør det rigtig godt igennem.
Skræl knoldselleri og skær den i tern på 1x1 cm. Læg dem i en skål med vand.
Varm vand op til kogepunktet i en gryde, tilsæt salt.
Form boller af farsen i hånden, så de får samme størrelse som en blomme. Kog dem ved svag varme 10-12 minutter. Kog ad flere gange.
Kog selleritern i det samme vand. Kog 4-5 minutter, tag ternene op.
Rør majsstivelse ud i ¾ dl vand og jævn kogevandet. Smag til med salt og peber. Hvis man er til ”lørdags” udgaven og ikke skæver så meget til sit BMI, kan man, inden man jævner tilsætte 1 dl piskefløde, for lige at runde saucen :-)
Skyl persillen og hak den groft.
Lun kødboller og selleri i saucen og server med masser af friskhakket persille på toppen!
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein: 27%
Kulhydrat: 43%
Fedt: 30%
2050 kJ - 490 kcal