Tilberedningstid
Sous vide 20 minutter
Det skal du bruge
4 personer
1 stort blomkål
¼ tsk salt
30 g blødt smør eller 2 spsk vindruekerne- eller majsolie
Sådan gør du
Sous vide-forbered kålen
- Fjern bladene, skyl og tør blomkålen. Fjern den yderste cm af roden og skær resten i 4 cm tykke skiver.
- Fordel salt og smør/olie på skiverne og vakuumer dem.
- Sous vide-tilbered dem ved 85 grader i 20 minutter.
- Gem evt. kålen på køl (se mere under tips).
- Hæld væsken i posen fra.
Grill kålen
- Læg en stegeplade på grillen hvis du har, og smør lidt madolie på.
- Opvarm grillen til max. varme (250-300 grader) og lad den blive gennemvarm.
- Når grillen er varm, lægges skiverne på og grilles indtil de netop har fået lidt farve, ca. 4 minutter.
- Vend midtvejs skiverne forsigtigt (de er meget møre).
Server
Tag forsigtigt skiverne af grillen og drys lidt flagesalt på.
Tips
Du kan forberede maden i sous vide, køle posen ned og gemme den nogle dage:
- Køl posen ned i isvand i ½ time og læg posen bagerst i køleskabet i op til 1 uge.
- ½ time før spisetid: Læg posen i et fad med varmt vand fra hanen, skift vandet et par gange.
Du kan se mere om cook-chill i videoen her.
Godt til alle slags kød som tilbehør
Godt som en selvstændig (forret) med en frisk creme af mayonnaise og skyr, med finthakket chili og purløg i.
Energifordeling
-