Bagt kartoffel med yoghurt, persilleolie, løg og stegt flæsk

Bagt kartoffel med yoghurt, persilleolie, rødløg og stegt flæsk er en nyfortolkning af den populære klassiker i en perfekt kombination. Serveres straks efter anretning.

Efterår, Vinter | Hovedretter | Hverdag


Bagt kartoffel med yoghurt, persilleolie, rødløg og stegt flæsk

Tilberedningstid

Ca. 1 time og 10 minutter

Det skal du bruge

4 personer

Kartofler
4 store bagekartofler

Flæsk
350 g stegeflæsk
½ tsk fint salt

Løg
1 rødløg, 60 g
4 spsk æbleeddike
½ tsk fint salt

Persilleolie
1 bundt persille
20 g mandler
1 dl olivenolie
Salt og friskkværnet peber

Tilbehør

  • 4 store håndfulde grønkål, ca. 120 g
  • 4 dl yoghurt naturel, 1½ % fedt
  • 50 g friskrevet parmesan

Sådan gør du

  1. Vask kartofler, kom dem i et ildfast fad og ind i en kold ovn.
  2. Bag ved 180 grader i ca. 1 time til kartoflerne er møre.
  3. Varm en pande op til høj varme, mens flæsk skæres i store tern, ca. 2×2 cm.
  4. Steg flæsketern på begge sider ved høj varme til de er gyldne på alle sider (det skal sige lyde, når kødet rammer panden).
  5. Skru ned på middel varme og steg yderligere ca. 25 minutter til noget af fedtet er smeltet af, og kødet er helt sprødt. Salt let. Tag kødet af panden og hold det lunt.
  6. Snit rødløg i helt fine strimler, mens kødet steger.
  7. Kom løgstrimler i en skål. Drys med salt og eddike og vend det hele rundt, så løg smider lidt af deres skarphed, men stadig holder sin sprødhed.
  8. Skyl persille i koldt vand og afdryp grundigt. Pluk persille fra stilken og kom det i en blender sammen med mandler, olivenolie, salt og friskkværnet peber, og blend til en tæt olie, ca. 1 minut.
  9. Skyl og hak grønkål fint, kom kålen i en skål og hæld persilleolien over.
  10. Tag kartoflerne ud af ovnen, skær et kryds i dem og giv et lille tryk, så de åbner sig.
  11. Anret med yoghurt, sprøde lune flæske stykker, rødløg og godt med friskrevet parmesan på toppen.

 

Tips

Energifordeling

Nu hedder det stegt flæsk fra gris. Før hed udskæringen stegt flæsk fra svin.

 


Næringsindhold pr. person  (ca. 590 g af retten): 

Energi: 3152 kJ (751 kcal)

protein: 32 g

kulhydrat: 59 g

kostfibre: 8 g

fedt: 41 g

 

Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 532 kJ (127 kcal)

protein: 5 g

kulhydrat: 10 g

kostfibre: 1 g

fedt: 7 g