Bagels med skinkesalat

Lækre bagels med skinkesalat kan bruges til madpakken, picnic eller som natmad.

Af Karin Fisker | Hele året | Frokost, Madpakker | Hverdag, Sund hverdagsmad


Tilberedningstid

Ca. 15 minutter

Det skal du bruge

Frokostret til 4 personer

200 g kogt røget skinke, evt. i skiver
½ løg
2 dl fromage frais
150 g optøede, frosne ærter
1 bakke karse
1 tsk citronsaft
1½ spsk sød mild sennep
Salt
Peber

4 hvede bagels

Sådan gør du

  1. Skær skinken i små tern og riv løget fint.
  2. Kom fromage frais, skinketern, løg og de øvrige ingredienser i en skål. Vend skinkesalaten sammen.
  3. Smag den til.
  4. Rist brødene på en brødrister.
  5. Flæk dem og læg dem sammen med skinkesalaten.

Tips

  • Kan bruges til madpakke og picnic eller som natmad efter en tur i biografen eller teateret.
  • En rest kogt skinke eller hamburgerryg uden fedtkant kan bruges i stedet for kogt skinke i skiver.
  • Lad ærterne være frosne, når de kommes i salaten, hvis salaten ikke skal spises straks.
  • Stil skinkesalaten i køleskabet indtil den skal bruges.

Energifordeling

-