Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
2 personer
200 – 250 g kyllingebrystfilet uden skind
75 g ægnudler
½-1 rød chili
1 stængel citrongræs
2-3 cm frisk ingefær
1 fed hvidløg
1 tsk olie
½ l hønsebouillon eller en rest kyllingesuppe
1-2 gulerødder, ca. 125 g
125 g grønne asparges
1-2 spsk sojasauce
1-2 tsk fishsauce
3-4 stilke mynte
¼ -½ bakke koriander
Tilbehør
2 grovboller, ca. 100 g
Sådan gør du
Læg ægnudlerne i en skål. Hæld kogende vand over. Dæk skålen med stanniol, låg eller en tallerken. Lad det stå 10-15 minutter til nudlerne er møre.
Dup kyllingebrysterne tørre med køkkenrulle og skær dem i helt tynde skiver.
Skær chilien igennem på langs, fjern kerner og mellemvægge og skær den i tynde strimler eller tern. Fjern et eller to af citrongræssets yderste grove blade. Snit den hvide del af citrongræsset meget fint - der skal bruges 1-1½ spsk. Skræl og riv ingefæren fint – der skal bruges 1-1½ tsk.
Hak hvidløget fint.
Kom olien i en gryde ved middel varme og tilsæt chili, citrongræs, ingefær og hvidløg. Svits et par minutter – krydderierne må ikke blive gyldne/brune. Tilsæt bouillon og lad det koge et par minutter. Vend kyllinge-kødet i den kogende bouillon og bring det i kog. Tilsæt gulerødder i tændstiktynde strimler og asparges i mindre stykker. Lad det koge nogle minutter – grøntsagerne skal stadig have bid. Tilsæt afdryppede nudler og lad suppen blive varm. Smag til med sojasauce og fishsauce.
Vend fintsnittet mynteblade og korianderblade i suppen ved servering.
Tips
- Kyllingeinderfilet kan bruges i stedet for kyllingebrystfilet.
- Skum evt. suppen, hvis der under kogningen dannes skum.
- En rest kogt kylling skåret i strimler eller tern kan bruges i stedet for råt kyllingekød. Det tilsættes dog først til sidst sammen med nudler.
- Sukkerærter evt. skåret i mindre stykker og andre grøntsager kan bruges i stedet for asparges.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 30%
Kulhydrat 52%
Fedt 18%
2065 kJ - 490 kcal