Alt-i-en boller i karry med blomkålsris

Alt-i-en boller i karry har grøntsager og karry i både fars og sovs. Med blomkålsris er der ekstra mange grøntsager i retten. Kombinationen af havregryn som bindemiddel i farsen, kødet, bælgfrugterne og persillen gør det nemmere for dig at optage jern og zink fra måltidet. Det kaldes kødfaktor. Den aktiveres ved en lille mængde kød i måltidet. Her er det ca. 50 g/pers.

Af Puk Maia Holm-Søndergaard, Hanne Castenschiold | Hele året | Hovedretter, Kødfaktor | Hverdag


Tilberedningstid

Ca. 1 time

Det skal du bruge

5 personer

Karrysovs
1 løg, 100 g

1 æble, 125 g

3 fed hvidløg

1 spsk rapsolie

2 spsk karry

1 spsk mangochutney

1 dl røde linser

2 dl madlavningsfløde, 8%

6-7 dl kogevand fra kødboller

2 tsk salt

peber

Kødboller
1 gulerod, ca. 75 g

100 g løg

60 g æble, dansk

1½ spsk havregryn

0,5 dl minimælk

250 g hakket gris og kalv, 6 % fedt

2 tsk karry

1 æg

½ tsk salt

½ tsk peber

Kogning af kødboller
2 terninger grøntsagsbouillon

Blomkålsris
½ bundt persille

1¼ blomkål, ca. 1 kg

1 tsk salt

peber

Sådan gør du

Karrysauce 

  1. Pil løg og hak det fint
  2. Skyl æblet, skræl det og riv det groft
  3. Pil hvidløg og riv dem
  4. Varm olie i en gryde ved god varme
  5. ‘Brænd’ karryen af
  6. Tilsæt løg, æble og hvidløg
  7. Steg et par minutter og tilsæt mangochutney
  8. Tilsæt 5-6 dl kogevand lidt efter lidt 
  9. Tilsæt røde linser
  10. Lad saucen simre ved svag varme under låg i 30 minutter
  11. Blend saucen, tilsæt madlavningsfløde og smag den til med salt og peber og evt. lidt mere karry
  12. Læg bollerne i saucen og varm dem op ved middel varme
     

Kødboller

  1. Skræl og riv guleroden
  2. Pil løg og riv det groft
  3. Skyl, skræl og riv æblet groft
  4. Hæld havregryn og mælk sammen
  5. Læg kød i en skål og rør det sammen med salt, peber, gulerod, løg og æble
  6. Tilsæt karry, æg og havregryn/mælk og rør rundt. Farsen skal være ret fast
     

Kogning af kødboller

  1. Bring vandet i kog
  2. Tilsæt bouillonterninger
  3. Form runde boller af farsen og kog dem i ca. 10 minutter – til de flyder op til overfladen
  4. Tag bollerne op med en hulske 
     

Blomkålsris

  1. Skyl persille og hak det fint
  2. Skyl blomkål og fjern de grønne blade
  3. Riv blomkål fint på et rivejern eller en foodprocessor
  4. Bland med persille og smag til med salt og peber

Tips

  • Vand + bouillonterning kan bruges i stedet for kogevand fra bollerne
  • Jævn evt. saucen med saucejævner, hvis den er for tynd
  • Blomkålsris kan laves på foodprocessor

Energifordeling

Nu hedder det hakket grisekød. Tidligere hed udskæringen hakket svinekød.

 

Næringsindhold pr. person  (ca. 575 g af retten): 

Energi: 1423 kJ (137 kcal)

protein: 24 g

kulhydrat: 28 g

kostfibre: 10 g

fedt: 13 g

 

Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 247 kJ (59 kcal)

protein: 4 g

kulhydrat: 5 g

kostfibre: 2 g

fedt: 2 g

 

Kødfaktor 15-50 g kød pr. person