Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
4 personer
150 g fuldkornspasta f. x. skruer
2 spsk majsstivelse
1 dl minimælk
8 æg
Salt og peber
2 tsk olie
100 g frisk spinat
250 g cherrytomater
1 agurk
100 g parmaskinke
Tilbehør
8 skiver rugbrød, ca. 400 g
Sådan gør du
Kog pastaen og lad væsken dryppe af i en si.
Udrør majsstivelsen i mælken i en skål. Pisk æggene i. Krydr med salt og peber. Vend pastaen i.
Varm olien på panden. Kom æggemassen på panden. Læg låg på. Lad det stivne ved svag varme.
Skyl spinaten og lad den blive tør evt. i en salatslynge. Skær tomaterne i halve. Skær agurken i små tern. Fordel parmaskinke og grøntsager over æggekagen eller server dem til.
Tips
- En rest kogt pasta på 300-400 g kan bruges i stedet for friskkogt pasta. En rest kogte kartofler kan du bruge dem i stedet for pastaen. Beregn 500-600 g og skær dem i skiver eller små tern. 200-300 g kogte ris kan også anvendes.
- I stedet for parmaskinke kan bruges røget laks, røget makrel eller røget sild.
- Der kan bruges 200 g spinat, hvis den varmebehandles inden den blandes med æggemassen.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 21%
Kulhydrat 51%
Fedt 28%
2600 kJ – 620 kcal