Tilberedningstid
Ca. 50 minutter
Det skal du bruge
2 personer
400 g blandede grøntsager fx. gulerødder, broccolistok, selleri og porre 
4 æg 
2 spsk majsstivelse 
1 dl minimælk 
Salt og peber 
1 tsk olie 
2 skiver fuldkornsrugbrød 
1 spsk revet parmesanost, 10 g 
evt. 2 tsk oregano 
Tilbehør
2 skiver fuldkornsrugbrød
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 grader. 
Riv gulerødder, broccolistok og selleri på råkostjernet eller - maskine. Snit porre fint. Pisk æg, majsstivelse og mælk sammen. Vend grøntsager, salt og peber i. Kom blandingen i et smurt ovnfast fad. Fordel en blanding af smuldret eller revet rugbrød og parmesanost over. Drys evt. oregano over. Stil fadet midt i ovnen og bag den ca. 30 minutter til grøntsagerne er møre. 
Tips
- I stedet for parmesan kan man bruge en anden mild ost.
- Æggefadet kan bruges som tilbehør til hamburgerryg, skinke, frikadeller m.v.
- Grøntsagerne kan varieres alt efter sæson, smag og hvad der er i køleskabet. Der kan også tilsættes rå, revne kartofler eller en rest kogt ris eller pasta. 
Energifordeling
      Energifordeling og -indhold pr. person 
Protein 19% 
Kulhydrat 52%  
Fedt 29%  
2440 kJ – 580 kcal 
      Ca. 200 g frugt og grønt pr. person.
 
        