Tilberedningstid
Ca. 30 minutter - når grillen er varm
Det skal du bruge
2 personer
2 medaljoner af svinefilet, 2½ cm
tykke, a ca. 100 g
½-1 spsk olie
salt og peber
Glasering
1 dl
æblejuice
½ dl sukker, helst rørsukker
1 spsk hvid balsamico eller
hvidvinseddike
Rosmarinpesto
1 kvist frisk rosmarin
1 spsk
parmesan
½ spsk hvidvinseddike
1-2 spsk olie
Svampesalat
125 g
hvide eller markchampignon
feltsalat, hovedsalat eller blandet salat
Tilbehør
150 g flutes
Sådan gør du
Kog æblejuice, sukker og balsamico i en gryde uden
låg i ca. 5 minutter til mængden er halveret.
Smag det til med salt og peber.
Kom det i et glas.
Hak rosmarin fint, riv parmesanost og bland det med
eddike og olie. Tilsæt evt. lidt vand.
Gem pestoen i køleskab.
Dup medaljonerne tørre med køkkenrulle. Pensl dem med olie og krydr med
salt og peber. Grill medaljonerne 2 minutter på hver side. Kom lidt af glaseringen
på fx en underkop. Pensl kødet et par gange og steg kødet i yderligere 2-3 minutter
på hver side. Resten af glaseringen kan dryppes på kødet, når det
spises.
Snit de
rå champignon i tynde skiver. Riv større stykker salat i passende stykker. Dryp
pestoen over eller servér den til.
Tips
- Skær en lille skrå flig af den ene medaljon for at se om den er stegt nok. Den må gerne være svagt rosa indeni. Vend kødet ved servering, så kan ingen se, at der er skåret i kødet.
- I stedet for rosmarinpesto kan bruges en færdigkøbt grøn pesto.
- Hvis salaten ønskes mere fyldig tilsættes kogt kold pasta.
- Resten af glaseringen kan gemmes i køleskab i en måned og bruges til grillning af andre stykker svinekød i skiver.
- I stedet for medaljoner af svinefilet kan bruges svinekoteletter eller skinkeschnitzler af inderlår.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 23%
Kulhydrat 48%
Fedt 29%
2435 kJ - 580 kcal