Andebryst med salat a la Waldorf

Andebryst med salat a la Waldorf

Af Vibeke Lehn

Det skal du bruge

2 personer

1 andebryst, ca. 265 g
Salt og peber

Salat a la Waldorf
2 stilke bladselleri
2 æbler
75 g blå vindruer
½ dl fraiche, 9%
1-2 tsk mayonnaise, evt. light
Evt. 1 tsk citronsaft
15-20 g valnøddekerner

Tilbehør

70 g brød


Ca. 30 minutter


Sådan gør du

Rids evt. skindsiden af andebrystet med en skarp kniv. Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm en pande op ved god varme. Læg andebrystet på panden med skindsiden nedad. Steg til skindet er sprødt ca. 10 minutter. Vend og steg kødet ca. 10 minutter.

Skær bladselleri i tynde skiver – gem lidt af toppen til pynt. Skær æblet i tern. Halvér vindruer og fjern evt. kernerne. Rør fraiche med mayonnaise og smag til med evt. citronsaft, salt og peber.
Vend blegselleri, æbler og vindruer i blandingen. Drys med grofthakkede valnødder og pynt med top fra bladselleri.

Tips

  • Skær evt. skindet af andebrystet inden stegning, hvis det alligevel skæres fra på tallerkenen. Brug fingrene til at løsne skind fra bryst og skær med en lille skarp kniv. Stegetiden for bryst uden skind er bruning 1 minut på hver side ved god varme og derefter 5 – 6 minutter på hver side ved middel varme – evt. under låg.
  • Andebryst er mest saftigt, hvis det steges rosa. Hele kødstykker er sterile i midten, så det er vigtigt at over-fladen får tilstrækkelig varme.
  • 2 stegte andelår kan bruges i stedet for et andebryst.
  • Andeskindet afsmelter meget fedt, men da vi ikke har tal for det, er der i ernæringsberegningerne regnet med råt skind.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person, når andebrystet spises med skind, og der ikke er kendskab til, hvor meget fedt der smelter fra under stegning
Protein 17%
Kulhydrat 26%
Fedt 57%
2785 kJ – 665 kcal

Energifordeling og -indhold pr. person, når andebrystet spises uden skind (slankeret)
Protein 25%
Kulhydrat 39%
Fedt 36%
1770 kJ – 420 kcal
Sund hverdagsmad