Lær blomkålen at kende
Opbevaring
Kan holde sig i op til 14 dage i en plastpose i køleskabets grøntsagsskuffe.
Tips til tilberedning
- Fjern dækbladene og del kålen, gerne uden brug af kniv, så man undgår skæremærker.
- Blomkål kan spises rå, dampet eller kogt.
- Del kålen i buketter og kog kålen i 8-10 minutter i let saltet vand eller kog den hel i 5 minutter.
- Blomkål skal stadig have bid, når den er kogt, så kog den hellere lidt for lidt end for meget.
- Bland det kogte og stadig lune blomkål sammen med ristede mandler og olie-eddike dressing.
- Lav en salat af blomkålsbuketter, spæde salater, smuldret fetaost og citronsaft dryppet over.
- Prøv at skære mellemstore blomkålsbuketter i tynde skiver. Læg dem på et fad sammen med tomatskiver. Dryp med koldpresset rapsolie og pynt med persille eller basilikum. Krydr med salt og peber.
- Kog blomkålsbuketter møre i lidt bouillon. Miks det jævnt i en blender. Smag til med lidt cremefraiche, salt og peber. Server puréen til fisk eller kød. Bland små blomkålsbuketter med friskkogte majs skåret fra kolben, tomat- og agurketern. Smag til med citronsaft, salt og peber.
- Blomkålsbuketter, radiser og agurkestænger er fine sammen som dip grønsager. Lav en dip af letmælksyoghurt rørt med hakket dild, salt og peber.
Eksempler på lækre opskrifter med blomkål
Grillet bøf af oksefilet med blomkål og rejer
Krydderstegte koteletter med blomkålsraita og rispilaf