Det skal du bruge
6 personer
1,2 kg flæskesteg med svær og uden ben
Salt
Peber
2 laurbærblade
1 løg
Sauce
3 dl sky
1 ½ spsk hvedemel
2-3 spsk balsamico
1 spsk ribsgelé
Saucekulør
Ovnbagte rodfrugter
300 g persillerødder
300 g rødbeder
4-5 gulerødder, ca. 350 g
1 kg små kartofler
2 spsk olie, f.eks. rapsolie
2 spsk citronsaft
2 kviste frisk timian eller 1-2 tsk tørret timian
Ca. 1¾ time
Sådan gør du
Flæskesteg
- Rids sværen helt ned til kødet med en ½ cm´s mellemrum - undgå at ridse i selve kødet. Hvis slagteren har ridset sværen, så gå den efter, da det især kan knibe med dybe ridser i siderne.
- Drys sværen med salt. Vær omhyggelig med at få salt ned mellem alle sværene.
- Stik laurbærbladene i stegen.
- Hæld 3 dl vand i en lille bradepande, læg løg i skiver i vandet. Læg en rist over. Læg kødet på risten. Læg evt. sammenkrøllet stanniol under kødet, for at få sværen til at ligge så vandret som muligt.
- Stik et stegetermometer ind midt i kødet. Stil stegen på en bageplade med bagepapir midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 200 grader.
- Sæt grøntsager og kartofler i ovnen 15 minutter efter stegen er sat i ovnen.
- Steg stegen til centrumtemperaturen er 55 grader.
- Hvis sværen er sprød: Fortsæt stegningen ved 200 grader, indtil centrumtemperaturen er 65 grader.
- Hvis sværen ikke er sprød: Skru ovnen op på 250 grader, indtil centrumtemperaturen er 65 grader. Hold øje med at sværen ikke bliver for mørk.
Ovnbagte rodfrugter
- Skær grøntsagerne i tern på ca. 2 x 2 x 2 cm.
- Skrub kartoflerne godt og skær dem i halve.
- Vend grøntsager og kartofler i olie, citronsaft, timian, salt og peber. Fordel det på bagepapiret i ovnen.
- Bag grøntsager og kartofler til de er møre ca. 1 time. Hvis ovnen skrues op til 250 grader, er det vigtigt at holde øje med, at det ikke bliver for mørkt.
Sauce
- Tag stegen ud af ovnen og hæld skyen fra.
- Si skyen op i en gryde og skum fedtet fra. Der skal være ca. 3 dl sky - spæd med vand hvis der mangler væske.
- Ryst melet ud i ca. ½ dl vand og rør det i skyen.
- Tilsæt balsamico.
- Kog saucen igennem ca. 5 minutter under omrøring.
- Smag til med ribsgelé, salt og peber. Giv saucen lidt kulør.
- Skær sværene af flæskestegen. Skær fedtet af mellem svær og kød og kasser fedtet. Skær kødet i tynde skiver og pynt med sværene.
Tips
- Hvis du vil have boblende svær, skal temperaturen op på 225-250 grader.
- Hvis du ikke har et stegetermometer, så steg flæskestegen 1¼ - 1½ time.
- En rest flæskesteg kan bruges til flæskestegssandwich, biksemad og svinekam med tunsauce.
- Hvis sværen ikke er sprød, når kødet er 65 grader i centrum. Tag stegen ud af ovnen. Skær sværen af og del sværene enkeltvis og læg i ovnen ved 225-250 grader til de er sprøde. Jo højere temperatur, jo hurtigere bliver de færdige - men jo større er risikoen også for, at de bliver for mørke.
Nu hedder det flæskesteg, hel fra kam af gris. Før hed udskæringen svinekam, hel af svinekam fra svin.
energifordeling
Næringsindhold pr. person med fedtkant (ca. 570 g af retten):
Energi: 2801 kJ (667 kcal)
Fedt: 46 g
Kulhydrat: 49 g
Protein: 46 g
Kostfibre: 8 g
Næringsindhold pr. 100 g med fedtkant:
Energi: 492 kJ (117 kcal)
Fedt: 5 g
Kulhydrat: 9 g
Protein: 8 g
Kostfibre: 1 g
Næringsindhold pr. person uden fedtkant (ca. 570 g af retten):
Energi: 2313 kJ (551 kcal)
Fedt: 15 g
Kulhydrat: 50 g
Protein: 50 g
Kostfibre: 8 g
Næringsindhold pr. 100 g uden fedtkant:
Energi: 407 kJ (97 kcal)
Fedt: 3 g
Kulhydrat: 9 g
Protein: 9 g
Kostfibre: 1 g