Kalvekotelet på italiensk med parmaskinke og gorgonzola

Kalvekotelet på italiensk med parmaskinke og gorgonzola

Af Briand Funder

Det skal du bruge

4 personer

4 stk. kalvekoteletter á 150 g skåret af kalvekam
olie

200 g Gorgonzola
4-8 skiver Parmaskinke

500 g grønne bønner
4 forårsløg
1 fed hvidløg
1½ spsk olivenolie til stegning
2 spsk. hakket frisk oregano
salt og peber

400 g pasta (f.eks. fettuccine eller linguine)

4 spsk tomatpesto (kan købes færdiglavet)

Ca. 45 minutter


Sådan gør du

Kødet:
1. Kalvekoteletterne tørres med lidt køkkenrulle og brunes på begge sider på en pande
i lidt olie. Tag koteletterne af panden og krydr dem med salt og peber, læg tynde
skiver gorgonzola på hver kotelet og svøb parmaskinken omkring, så koteletten er helt indpakket. Steg så koteletterne færdige i ovnen ved 200 grader i ca. 6-8 minutter.

Bønner:
2. Bønnerne renses, skylles og snittes i 2 cm stykker. Forårsløgene skylles og snittes fint, hvidløget snittes fint og blandes med forårsløgene.
Varm en sautérpande eller wok op med lidt olivenolie, steg først løgene til de er blanke, tilsæt så bønnerne og steg dem 2-3 minutter. Til sidst tilsættes den hakkede oregano og smag til med salt og peber.

Pasta:
3. Kog pasta efter anvisningen på emballagen. Vend den med tomatpesto og server straks.

energifordeling

Sund hverdagsmad